G F1sKEB1ER. 545 finmarken falder efter Beretning et ugemeent Slags af Helle- Flyndrer, hvilke ere de andre ulige paa Farven, saasom sorte over alt, saavel under Bugen som paa Ryggen; disse siges at over- gaa hine i Fedme og Ve1smagenhed.» Svartk-veiten, som paa enkelte steder kaldes troldkveite eller grønlandskveite, holder til paa de større dybder, fra 100–500 favne eller derover; de fleste fanges paa en dybde af mellem 3OO og 400 m. Den synes at trives bedst paa mudderbund; især staar den i mængde i de store fordybninger mellem fjeld- grundene, hvor strømmen er svag, eller i de samme «raadne hul- ler», hvori ogsaa blaasteinbiten har sit tilhold. Den har før været lidet paaagtet; og fiskerne har endog anseet den for giftig. Men efterat russerne i Finmarken begyndte at kjøbe ogsaa denne fisk, drives fangsten paa de enkelte steder, og udenfor Vardø fiskes i enkelte aar over 10O 000 stykker. Den forekommer i de nævnte forsænkninger i havet i over- ordentlig stort antal, og jevnlig kan et betydeligt antal fanges paa samme linesæt. Saaledes er paa en enkelt 8–aarers baad i et enkelt dræt taget omtrent 6000 kg. af denne art. – Flyndre, kongeflyndre, rødspette, gul(flundra (pleuroneCtes platessa) er meget hyppig og gjenstand for fiskeri. Kongeflyndren kalder finnerne diggel-bodnet (flekbundfisk). I forhold til landets lange kystlinje er de for denne art g[mstige opholdssteder i det hele af ringe udstrækning hos os. Paa aabne, sandige kyster med svag heldning mod dybet op- træder den i overordentlig stort antal ved Danmark, Holland og England. Dens tilholdssted hos os er indskrænket til en meget smal og ofte afbrudt hylde om land og øer, hvor til og med bundens beskaffenhed ofte kan være ugunstig for lfisken. De grunde sandbugter og strande, hvor den smaa yngel skal vokse op, er faa, og der er langt imellem dem, og de ligger kun sjelden aabne mod havet. Antallet af kongeflyndre er derfor forholdsvis ringe hos os, sammenlignet med de masser, der forekomme ved Nordsjøens vestlige 1og sydlige kyster. Gydetiden strækker sig over et tidsrum af flere maa- neder. Flynd1–ens eg eller rognkorn flyder, og yngelen gjennemgaar sin larvetilstand i overfladen, hvorefter de spæde 1mger søger mod bunden, hvor de tilbringer resten af sit liv. Gabe.flyndre (drepanopsen“a platessoi(les) er almindelig paa mud- derbund. Den har af alle landets flyndrer den videste udbredelse i horiZontal som i vertikal retning. Den er talrig overalt paa blød bund i fjordene. “ 35 – Finmarkens amt.
