544 FlNMARKENS AMT. Den opnaar i Finmarken en betydelig støi-relse, op til 10 kg. Ligesom torsken sluger den sandsynligvis næsten alt, som synker forbi den gjennem vandet. Saaledes blev i mai 1893 en brosme fanget paa bankerne udenfor Aalesund, i hvis mave der var en tollekniv paa omtrent 9 tommer, hvilket var lidt over halvdelen af selve brosmens længde. Sil eller tobis (ammodytes tobianus) forekommer overalt og ædes af torsk og sei. Smaasilen er et skattet agn; den lever paa sandbund helt op til Varangerfjorden. Silen heder paa finsk navllo, i Karasjok s-ivlla, i Lyngen sila, i Varanger sagga.§ og bi.§ayke. Isgalten, is.flsken, langs6ert (maCrurus j’abriCii) er talrig paa 20O favnes dybde. Isgalten er hos os udbredt i Ishavet udenfor Finmarkens og Tromsø amts kyster. Den tages leilighedsvis saa langt mod syd som ved kysterne af Bergens stift. I Varangerfjorden og paa dybderne udenfor Vardø kan den under loddefisket om vaaren ofte fanges i temmelig stort antal, hvor redskaberne sættes paa det dybere vand. I Vestfinmarken kan den fiskes paa visse fiskepladse i større antal, saaledes i Porsangerfjorden, ved Inge og ved Gjæs- vær, samt paa dybderne udenfor Hammerfest. Ved Vardø benævnes den isgalt; ved Andenes kaldes den havmus (det sidste navn anvendes hyppigere for gnlhaa, Chimaera monstrosa). Paa Storeggen benævnes den løgfisk. Den ansees“som værdiløs og bringes ikke tillands af flskerne. Friskfanget isgalt afsondrer en overordentlig masse slim. Berglaks (Coryphanoides rupestr129 Kveite, helleflyndre (hippoglossus vulgaris) er overmaade almin- delig og gjenstand for fiskeri, som er senere omtalt. Kveite heder paa finsk baldes; er den meget liden ræ.§ek; er den liden, saa nordmændene kalder den kveitelap, kalder finnerne den j“aC(–abælle, som betyder en vante. Mindre kveiter kaldes ogsaa guovdda-é’ala.§’ak og oaivve-öarga.9. En middels stor kveite kaldes gadda; er den noget større, kaldes den radke-guölle (rav- fisk). Er den stor, men ikke af de største, kaldes den læppadak. Er den stor, heder den oaivvadak, men er den overmaade stor, kaldes den bipo-oaivve. Svartkveite (hippoglossus pingm2s) er stationær, og paa fle1–e steder yderst talrig paa større dybder udenfor Finmarkens kyster: mod syd optræder den sandsynligvis langs hele den dybvandseg, som begrændser polarbassinet udenfor Nordlands kyster lige ned til høiderne af Bergen, da den jevnlig endnu fiskes paa Storeggen Leem skriver i 1767: «Ved Bug-Øen hos Rafte-Siden i Øst-
