FxsKEB1EH. 537 optræder ikke sammen, forvirret, men der er regler for deres fore- komst. Nogle er bundfiske, der fortrinsvis fanges nær bunden; andre, som silden, svømmer midt i havet uden at holde til ved bunden som regel. Nogle fiske lever paa stort dyb og i koldt vand, andre hører hjemme paa mindre dyb. Nogle fiske opholder sig helst paa samme omraade aaret rundt, andre foretager større vandringer, dels i sin sagen efter føde, dels for at gyde. Om denne fiskenes forskjellige udbredelse har man endel iagttagelser. Det store, dybe bækken i den midtre del af det norske nordhav har dybder ned til 2000 favne, og den største del af bækkenet er over 1000 favne dybt. Vandet i dybder fra 5OO -16O0 favne har baade sommer og vinter den samme salthol- dighed, gjennemsnitlig 34.92 pro mille, og vandet er koldt, mel- lem + lo og + 1.2C. Paa dette store dyb er der kun ringe bevægelse eller strøm, og de fiske, som man har halet op fra de store dybder, er for en del fiskerne ubekjendt, saa de ingen norske navne har (ulkefiske, liparider, ophidiider, lycoder). Desuden er der hai, haakjærring og rokke. Paa skraaningerne ned imod nordhavsdybet i dybder paa 1O0 til ca. 3O0 favne, paa strækningen fra SpitZbergen og Island til Nordsjøen, er der større forandringer i temperaturen. I dybder paa 300–40O favne kan sættes grændsen mod det dybe, kolde vand, og saa stiger temperaturen i regelen fra + 1.5“ til 8“. Af fiske paa dette omraade er de økonomisk vigtigste: Langen (molva molva), brosme (lrros“mius brosme), rødjisken (sebastes mur-inu.s), torsken (gadus (rallarias), kveiten (hippoglossus vulgar1Le), hav- kat, steinbiten (anarrichas minor og latifrons), rokker (især raja batis og linfea), sjeldnere er større hyser (gadus aeglejinus). Disse fiske findes særlig i omraadets øvre dele. Dybere og nærmere grændsen for det kolde vand kommer blaalangen (molva byrkelange), svart- kveiten (hippoglossus hippoglossoidos), langs(jertene (især maerurus .fabri(?ii), guldlaks (argent“ina .s“ilu.s) og den arktiske hai, haak;jær- ringere (somniosus miero(Pephalus). I dybder- mellem 100–30() favne er af de runde fiske langen den almindeligste om sommeren paa strækningen fra Shetland til Lofotøerne, medens særlig om sommeren torsken er sjelden her. Længere mod nord, f. eks. i Barentshavet og paa strækningen fra Færøeme til Island, er derimod langen sparsom, medens torsken bliver fanget i meget større mængder. “ Langen og ogsaa kveiten Samler sig til visse tider i store mængder. Kveiten er især senhøstes meget talrig tilstede ved de norske kystbanker, medens man om sommeren kun fanger enkelte; langen derimod forekommer hovedsagelig om sommeren.
