536 I–’INMARKENS AMT. loddetorsk. Det er den samme art som lofottorsken og rimeligvis endog de samme stammer. Den kommer ikke som lofottorsken under land for at gyde, men følger efter loddestimerne, der fra Ishavet søger ind under Finmarkskysten for at lege, omtrent paa samme maade som vaarsi1den søndenfor. I dette fiske deltager opimod 2O 000 mand aarlig, enkelte aar endog flere, og der fiskes jevnlig 1O–2O millioner stykker torsk foruden endel anden fisk. Finmarkens vaarfiske er derfor næst Lofotens det vigtigste af vore fiskerier, og det søges ogsaa af en mængde fiskere søndenfra, saa at mere end halvdelen af fiskerne er fra andre landsdele end Finmarken- Dette fiske er i meget høi grad variabelt. Lodden, af hvis indsig torskestimerne ledes, er meget foranderlig i sine vandringer, og andre Omstændigheder kan vel ogsaa bevirke forandringeri torskens mængde Lodden selv har ingen anvendelse til men- neskeføde, men den er søgt som agn. Finmarkens vaar-fiske gav næsten 24 millioner stykker skrei i 188O, sank i 1882 ned til lidt over 7; i 1889 gav det 22 millioner, i 1888 81fs, i 1892 22 millioner, i 1903 6 millioner, i 1905 15 millioner o. s. v. Et saa variabelt fiske vil give yderst for- skjelligt udbytte for den enkelte fisker. Skuffelse og tab og feil- slagne forhaabninger bringer dette ofte den enkelte, der til og med maaske har gjort en lang reise. Efter vaarfiskets slutning, ud paa sommeren, foregaar saa det saakaldte sommerfiske efter sei, torsk, kveite o. s. v., der ogsaa giver et betydeligt udbytte, beregnet til gjennemsnitlig 1 til 2 millioner kroner. Dette fiske er især af betydning for Fin- markens egne indbyggere, men er for dem ogsaa af den aller største vigtighed, da det i ordets egentligste betydning skaffer dem vinterens brød. Denne fisk byttes nemlig mod mel bort til russerne, som indfinder sig med sine med mel og delvis ogsaa med tømmer lastede fartøier. Et mislykket sommerfiske betyder derfor tomme meltønder og overbebyrdelse af fattigkasserne, der har nok med at klare sig i almindelige aar. – Sommerfisket efter sei er vigtigt; seien er en uregelmæssig gjæst, men dens vandringer er vistnok bestemt af dens aate. Foruden efter sei foregaar dette fiske ogsaa efter den under kysten stationære torsk, kveite o. s. v. I nogle aar var farvandene omkring de østlige dele af Fin- marken aarligaars hjemsøgt af store sværme af kobbe, der som et graadigt fiskespisende rovdyr indfandt sig sammen med fiske- stimerne og forjog dem, ja den tog endog fisken af 1inerne. Fiske ved Finmarkens kyst De fleste af de i havet ved Fin- markens kyster levende fiske er nedenfor opregnede. Alle disse fiske
