DYRELIV os .1AGT. 525 Paa disse fuglebjerge er et myldrende liv i den korte som- mer. Om vaaren kommer maagerne trækkende, flok efter flok, ind fra havet og besætter fjeldet. Enhver vælger sin plads efter sin art; krykjerne bygger store reder af tang, der i lange fryndser hænger ned over klippevæggen; lunden udhuler gange i torvjorden, og inderst inde udklækker den sin eneste, af en bru- sende dunklædning beskyttede unge; alker og lomvier lægger sit eg paa den blotte klippe, ofte udsat for den isnende nordenvind eller en forbifarende snebyge. Man ser dem daglig foretage sine regelmæssige ture udover havet; ungerne vokser og trives, og snart er disse færdige til at begVnde livet paa egen haand. En vakker høstdag er fjeldet atter øde. Hvor disse skarer af alker, lomvier, lundefugle og a1kekonger tilbringer vinteren, vides ikke. I masser, om hvilke det er van- skeligt at danne sig en forestilling, hækker de ved alle de ark- tiske ølandes kyster. Saa forsvinder de alle; nogle tusender af alker søger om vinteren ind i vore fjorde, én og anden alke- konge og lundefugl slaar følge med dem, men hovedmassen, de mange millioner, forsvinder om vinteren, og ’man kjender ikke deres vinterstationer i Ishavet. Paa ølandene ovenfor Nordkap, paa Beeren Eiland, SpitZ– bergen og FranZ J osefs land, ruger dels vore, dels flere andre, tildels kraftigere byggede former, som staar vore arter nær. Saadanne er spitZberg-alk(m (uria brunichic), alkekongen (mergulus alle ) og 3 arter ægte ishavs-maager. Alle disse kan vise sig i enkelte individer eller i flokke ved vore kyster, men uden her at ruge. Forskjellige andre arktiske vadere og svømmefugle har hos os sit hovedsagelige sommertilhold i Finmarken, om de end ogsaa lei- lighedsvis kan ruge paa de sydlige høifjelde (R. C‘olletO. Francesco Neg“ri, der var i Finmarken i 1665, beskriver en lundefangst og en indsamling af lundeeg, som her hidsættes. «Ligeledes er her en mængde vildt, fugle baade i skogene og paa sjøen, af“ hvilke man, uden at behøve at fodre dem, faar en mængde eg hele aaret rundt. Jeg har her et par gange deltaget i en forunderlig og farlig jagt, som gjælder en fugl, kaldet lunni. Den er lidt mindre end en and, har et langt, fladt næb som dennes, men det er smalere og skarpt som en saks. For at jage denne fugl maa man ikke være bange for at udsætte sig for farer og heller ikke have anlæg til svimmelhed ved at gaa over afgrunde, og derfor er den slags jægere ikke talrige. Fjeldene styrter sig saa-stei1t i havet paa disse kyster, at naar nogen, som staar oppe paa dem, vil se havet, som skyl1er mod deres fod, maa han lægge sig helt ned paa jorden og strække hovedet frem foran fjeldkanten. Heroppe langs med fjeldvæggene flyver fuglene i mai og bygger sine reder i de hulninger og rifter, som findes i
