DYRELlV oc JAGT. 515 ikke forekommer, og det saa talrig, at man endog fanger dem i rypesnarerne. Tiuren i Koutokeino befinder sig vistnok paa vandring mellem Finlands og A1tens barskoge. Finnerne i Koutokeino kalder tiuren «sort svane». I Skoganvarre er lidt tiur. Jerpen eller jarpi (tetrastes bonasia), paa finsk baggoi, forekom- mer nu og da i skogene i Sydvaranger, men forøvrigt mangler den over hele Finmarken. Det er k1m i den syd1igste del af Pasvike1vens dalføre, at jerpen er iagttaget, men her blev den i vinteren 1900–01 skudt i mængde. Vadefuglene er talrige i Finmarken. Viben (vanellus (?r“12status) er iagttaget i Næsseby og Sydvaranger. Strandrylen eller sandmyla, sandmuling, sti-an-delg (aegialites hia- tiCula), paa finsk pago eller almindelig buvvedak, er meget hyppig paa øer og ved kysten og ruger helt til grændsen. Kystbrokj’uglen eller strandlo (sguatarola helvetiCa) er truffet om sommeren ved Nordkyn og flere gange i Østfinmarken. Den er ikke sjelden. Den ruger i Nord-Sibiriens tundraegne. Paa Jæde- ren kaldes den spansk helun. Boltiten (charadrius morinellus), paa finsk laflæol, trækker i almin- delighed straks tilfjelds, men enkelte aar, naar vaaren kommer sent, hænder det, at den i længere tid maa opholde sig nede i bygderne som i Alten, saaledes i den sidste uge af mai til hen- imod midten af j1mi. Den er da lidet sky og ualmindelig fed, saa den fanges i snarer tæt omkring husene. Strandleberen ((:al‘idris arenaria) forekommer i Finmarken. Stendæ-eier (strepsilas interpres, paa finsk goatte-gollaSP) ruger ofte i Finmarken. Heilo (Charadrius pluvialis) heder paa finsk biöos, som betyder pibefug1. Den er en af de tidligste trækfugle og opholder sig efter ankomsten nogen tid efter vaarens beskaffenhed i bygden. Tiden for dens ankomst er fra 25de april til 24de mai. Kjeld (haematopus ostralegus) er en af de hyppig forekommende fugle ved kysten helt til den russiske grændse. Den kommer i slutningen af april eller i begyndelsen af mai. Kje1den heder paa finsk eagan eller ræ.§.§e-skirre, hvilket be- tyder «udleir-skjor». Mækregaukm eller den enkelte bekkasin (gallinago gallinago) er ikke sjelden i A1ten. Den kommer almindelig i de første dage af mai. Mækregauk, mækregeit, mækregjod, humregauk, rossegauk, raageit, vedergeit, jordgeit, horsebuk,– myrebuk, himmerhest og skoddej’ole er alt norske navne paa den enkelte bekkasin. Den er iagttaget ogsaa i Østfinmarken.
