514 F1NMARI(ENS Au-r. fanges 5–6 OOO ryper i selve Næsseby herred, somme aar mere. I Polmak fanges antagelig 10–15000 ryper i herredet. Ryper fanges i Polmak i snarer om høsten og langt udover vinteren, tildels inde paa fjeldvidden; hvor jordgammer er op- ført til brug for jægerne under jag-ttiden. Der drives fangst af ryper i’Nordvaranger og Vardø herreder, men udbyttet er ikke betydeligt Fra Vardø sælges en hel del ryper, ca. 20 OOO om aaret. men disse er komne for en væsentlig del fra andre herreder. Rype, saavel lirype som fjeldrype, forekommer i stort antal i Tanen herred, saaledes i søndre del af strøget om Tana. Fangsten drives her med iver. Smaa jordgammer er opført r1mdt omkring i fjeldene til opholdssted under fangsten, der fore gaar om høsten og vinteren. I Karasjok og Koutokeino er rypejagten af økonomisk betyd- ning for befolkningen, og fangsten udgjør antagelig 15 OOO ryper i hvert af herrederne. Det er ovenfor sagt, at udbyttet af rypejagten i et godt rypeaar kan anslaaes til 100000 ryper, og dette skjøn antages at være lavt. Sættes fangsten, som ovenfor antaget til 15 OOO for hvert af herrederne Karasjok og Koutokeino, 10–15 OOO for Polmak, 8000 for Tanen; 6 OOO for Næsseby, 3000 for Lebesby og 4’OOO for Kistrand, saa giver dette noget over 6O OOO ryper. Hertil kom- mer udbyttet i Alten, Talvik og de andre kystherreder, saa at tallet efter dette kommer op i ca. 7O OOO stykker ryper. Maaske kan der efter dette antages, at udbyttet af rypefangsten varie1–er mellem under 50 OOO til over 1OO OOO stykker ryper. Prisen paa ryper i Finmarken er forskjellig; fra 25 øre stykket i gode aar til 4O øre. I ældre tider var rypeme bil1ige. I 1768 solgte en bonde paa Vardø 12 ryper til pater Hell for 14 styver. Aarfuglen, orrj’ugl eller om-e (lagopus ten-ix) mangler som stand- fugl i Finmarken. Den er enkelte gange seet som Sjeldenhed i Mattisdalen i Alten, og i Talvik er seet en flok paa 5 stykker- Det er i grændseegnene mod Tromsø amt, hvor aar-fug1en fore kommer, at der af og til kan komme en over. Tiuren, tidur, barhane, jÍjøderh-ane (lagopus urogallus), paa finsk goappel (røien) eller öufla, tiltog i antal i A1ten efter 1887, da den frededes stærkt, saa der er nu adskillig tiur. Den er almindelig i den sydlige del af Pasvikdalen fra Tsjoalbmejavrre, hvor der er furuskog. Dens nordgrændse er ved Langfjordvatns sydlige ende. Tiur og røi træffes enkelte aar i Koutokeino, hvor den eII9Y8
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/527
Utseende