506 FINMARKENS AMT. ind i torvtagene paa husene. Den heder i Koutokeino derbm-u-§, som betyder elvebakkefugl, og dærbme-be9ku-§, elvebakkesvale. Tagsvalen eller tak-s“vola (chelidon urbiCa) heder paa finsk besh-u-§. I Finmarken kan den sjelden finde rugesteder paa de faa og lave huse; den hækker da kolonivis, flere hundrede par sammen, i de steile fjeldvægge og klistrer her de util ængelige reder op under smaa fremspring i fjeldet Den ruger talrig i Sydvaranger, hvor- hen den sædvanlig kommer i slutningen af mai; den forsvinder sidst i august og først i september. Taarnsvalen eller kyrh;jesvola (Cypselus apus) er en tilfældig gjæst i Finmarken. Den heder paa finsk nakke-soagja. Erlen, erla, linerla (nu)tacilla alba), paa finsk bæstar, er en af de almindeligste smaafugle i Finmarken; den kommer sidst i april eller de første dage i mai; den reiser sidst i september eller ikke før i oktober. Linerlen ruger ud sine unger aarVist lige til Magerøen. – Gulerlen eller saaerla (mota(–illa .flava) er almindelig udbredt og ruger. Den kommer sidst i mai eller først i juni. Den heder paa finsk .flsskis Cica.§. Engpiplærken (anthus praten.sW12s) er meget almindelig. Engpip- lærken heder paa Husk duolvva-c“iCa.§, som betyder skidden spurv. Den kommer til Sydvaranger fra 10de til 20de mai og reiser i september. Træpiplærken (anthus trivial12S) er sjelden. SI1;jærpiplærken (anthus obseuruy er en ægte kystfugl, som hækker paa lyngbevoksede strande og holmer ude i havranden langs hele landets kystlinje. Den er den eneste art af sin familie, der regelmæssig overvintrer hos os i det milde kystklima. I Fin- marken er den en af de tidligste trækfugle og er iagttaget 18de april i Sydvaranger. - Den rød-9trubede piplærke (anthus cervinus) bebor de sumpige egne nær ved sjøen. Den ruger almindelig i Finmarken, særlig omkring Varanger- fjorden, hvor den er hyppigere end engpiplærken. Finnerne kalder den s“ie(iga-be.§.‘3Ctur. I Finmarken er gjøkens eg fundet hos den rødstrubede pip lærke, der er en ægte arktisk form. Gjøken lægger her ogsaa eg i steindulpens rede. Gulspurven eller gultiting (emberiZa citrinella) ruger sparsomt ogsaa i Østflnmarken. I Alten er den temmelig almindelig om sommeren, men er ikke stationær. Den kommer gjerne i de første dage af april. Sivspurven (emberiZa schoeniClu.s) er i A.lten temmelig sparsom. I Sydvaranger er den almindelig paa vaadlændte steder med busk- vækst, og den kommer did sidst i mai eller først i juni.
