1)YRE1.1v OG .1AGT. 505 Den graa “fluesnapper (muscicapa “flcedula) er iagttaget i Alten, Porsanger og i Sydvaranger, hvor den ruger. “ Den sorte og hvide .fluesnapper (musc‘icapa atricapella) gaar ogsaa helt til Østfinmarken, men er ikke almindelig. Hængetiten eller den nordiske meise (parus borealis) er almin- delig og er standfugl. I skogens i Alten er der hele vinteren flokke paa 3 til 5 stykker, men den er ikke i saa store skarer som i Nord1and. Den er finmarksboemes ta1gokse og kommer om vinteren ind til husene for at hakke talgen af de udenfor stabburene op- hængte renstege. I Sy(lvaranger er den sjelden. Den heder paa finsk gacce-bieftar. Finmeisen eller .s“ibirisk meise (parus (Pinctus), paa finsk gaae-ip, er standfugl i Tanadalen, Altendalen, i Sydvaranger og i andre furuskoge i Finmarken. Den er den hyppigste meise i de høit- liggende birkeskoge. Finmeisen er den almindeligste meise i Finmarken og kom- mer i alle de dele af Finmarken, som har skog, fra de fjorde, hvor birken er eneste skogdannende træ, til de indre, mere lune dalstrøg, hvor skogen bliver blandet eller overveiende bestaar af furu. Dens rette hjem er de arktiske egne af Europa og strækker sig mod øst til Jenisei. Mod syd gaar den i Norge lige ned til Tønset. I Finmarken lige ved Ishavet er den standfugl. Hele høsten og vinteren streifer den om i smaapartier paa 4–5 stykker; den er som alle meiser en selskabelig fugl og indfinder sig gjerne ved den kolde aarstids begyndelse omkring boligeme, hvor den lever af affald paa slagtepladsene og af det udhæng-te kjød. “ Blaameisen ú)arus eaeruleus) er iagttaget i Finmarken. Kolmeisen eller kulme12s-e (parus ateV) er iagttaget i Sydvar- anger. Kjetmeisen, talgoksen eller tertiten (parus major) er i Finmarken en sjelden gjæst Den er seet et par gange midtvinters i Alten. Den forekommer sjelden i Sydvaranger, hvor den ruger. Den er ellers ikke kjendt nordenfor Saltdalen. “ Ladesvalen, laavesvola (hir-unde rustica) hækker i regelen ikke i Finmarken, men den er iagttaget ved Hammerfest, i A.lten, i Svanvik i Sydvaranger. Engang er den iagttaget hækkende ved Vardø. Den kommer sidst i mai og først i jm1i. En enkelt svale er seet saa tidlig som 3dje mai. Sandsvola eller jord.S“oalen ((?otÞile ripar‘ia) ruger helt til grændsen; den er almindelig langs Altenelven op til Koutokeino. Den kom- mer i første halvdel af juni. Den hækker i sandmælerne, men ikke i store kolonier. Undertiden borer den horiZonta1e gange
