496 F1NMAm(ENS Au-r. he1ligt dyr, som det var farligt at fornærme. Denne forestilling er ægte asiatisk eller mongoloid. Maaske er denne tro endnu- ikke helt glemt; men den har tabt sin magt For hundrede aar siden levede imidlertid bjørnetroen imellem de norske finner endog saa langt mod syd som i Saltdalen. Skikkene ved bjørnejagter var sidestykker til de skikke, som meget længere har holdt sig hos deres fjerne stammefrænderi det nordlige og nordøstlige Asien. Bjørnen var gjenstand for en hellig ærefrygt. Lillienskiold skriver om bjørnen: «Ga1den og Isteren bevaris til Lægedomb blant landfølchet Wed Biørnen haffver Finnen aff fordum hafft stor superstition oc galskab ved deris biørnevisis udsang, det endnu ved dis flere haffver gienge, end sige deris lyst, som udj vanskelig Daarskab biørne-Ham sig nogen stund til andres før derff, antager.» Samuel Rheen har allerede i 1671 beskrevet finnernes cere- monier ved bjørnejagten vel nærmest som den foregik i Lule lappmark; men disse ceremonier var nogenlunde de samme i Norge Rh-eens beskrivelse hidsættes oversat: Finnemes overtro ved bjømejagt. Finnerne anser bjørnen for et fornemt dyr-, kalder den skogs- bonde, fordi den ligesom er husbonde over alle de andre dyri skogen, fordi den er grummere og stærkere end de andre dyb Naar en fin om høsten ringer en bjørn, det vil sige efterføIg(“Y dens spor og mærker sig, hvor den har lagt sig i hi for vix1tere11ɔ saa kalder han sammen de nærmeste af slægten og‘venne1“11e til en høitidelig fest. Thi finnerne regner bjørnekjød for en særlig delikatesse, Og derfor vil de traktere sine bedste venner med bjørnekjødet, blodet- og isteren. Skindet beholder den fin, som viste, hvor –bjøI’I16Iî havde lagt sig i vinterhi. e Naar de finner, som skal hjælpe til med at overfalde Og dræbe bjørnen, er forsamlet, iagttager de følgende ceremonie1’: Først skal den fornemste og dygtigste trommeslager slaa paa runebommen for at se, om de skal faa fanget bjørn. Derpaa stiller de sig i orden som soldater, naar de skal Saa did, hvor bjørnen ligger. Den fin, som har ringet bjørnen, gð3Y først og har i haanden en kjæp, paa hvilken der er bundet en messingring. Efter ham kommer trommeslageren, saa ham 80m først skal skyde bjørnen, derefter alle de andre i orden. Ogsaa disse har hver sin bestilling, den ene skal være kok, som 8kZI hugge kjødet i stykker, den anden skal være vedhugger og den
