Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/507

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

c 494 F1NMARxENS At-1T. kiøbes, effter protocollens udvis aff d. 25 May 1653, mens nu meere till Ryssens Kiøb affvandrer.» Ræv forekommer særdeles hyppig i Tanen herred Der fanges aarlig en hel del. Det heder, at der er meget ræv i Lebe.s-by og Polmak. I Vardø fanges baade hvid ræv og rød ræv. I 1886–90 er udbetalt præmie for 42O0 ræve og i 189l -95 for 446O og 1896–-19OO for 5894. Ræven parrer sig i Finmarken sidst i februar og førsti marts; den føder 3 til 8 eller 9 unger. Melrakken eller flellrakken, hv-idræven (vulpes lagopus) kalder finnerne njalla. I Koutokeino skjelnes mellem ranes njalla, som betyder graa fjeldræv, é’appis njalla, sort fjeldræv, det vil sige blaaræv og vilggis njalla, hvid fjeldræv. Fjeldræven hører hjemme i høifjeldet og polarlande. Den er den talrigeste af alle polare rovdyr og forekommer lige til Nordkap. For sin hvide Vinterpels bliver den efterstræbt. Af større værdi er de blaagraa eller næsten sorte varieteter (blaa- ræv), som undertiden forekommer af denne art. Bjørnen (ur.s-us arCtos) har temmelig stor udbredelse i Fin- markens amt, men den gjør ikke synderlig skade. I det hele og store er den vel i aftagende som overalt i landet. Der er skudt i femaaret 1886–1890 4, i 1891–95 17 og i 1896–190O 1O stykker. Finnernes sædvanlige navn for bjørnen er guovöé’a. Men desuden har finnerne ikke mindre end 30 navne for bjørnen som aggja, bedstefar, gamling, akko, bedstemor, i Kouto- keino muödda-addja, som betyder gubben i mudde eller pels o. s. v. Om bjømens udbredelse kan oplyses: Bjørnen kan ikke siges at være almindelig i .Alten, skjønt her er visse trakter, hvor den aarlig fældes; man kan regne, at en bjørn fældes hvert andet eller tredje aar i Alten. I mai maaned, naar den forlader hiet, bestaar dens væsentligste føde i renkalve. Den kan undertiden formelig fraadse i disse. Paa buskapen gjør den sjelden nogen skade, skjønt der jo ogsaa her gives enkelte ondartede bjørne. Bær, ogsaa rognebær, naar disse modnes, er dens yndlingsføde om høsten. Den forekommer i A1ten herred paa nogle steder, f. eks. i Vesterdal, Trangdal og om Avððejavrre. I Talvik er bjørnen noksaa almindelig omkring Langfjorden og navnlig opover Baagnelvdalen, hvor den undertiden gjør skade. Den forekommer i Lebesby, og efter finnernes udsagn ofte i Kistrand.