488 F1NMAH1(ENs .urr. gerneset og falder i Varangerfjorden mellem Vardø og Vadsø: den var før omgiven af skog, der nu er ganske forsvunden, saa- ledes at dens bredder nu er nøgne. Komagelven ligger 1mder 70Ó 10‘ n. hr. og er maaske det nordligste sted paa jorden, hvor bævere nogensinde har havt tilhold. Blandt skindvarer, udførte fra de finmarkske handelsfaktorier fra 1774–1789, er opgivet 13 bæverskind, hvis samlede vægt var 9.5 pund. Prisen for hvert pund var 2 rdlr. Bævergjeldstaksten var for samme tidsrum sat til l rdlr. 32 sk. for et fuldvoksent dyr. I Tanadalen blev i aaret 186O 2 skind budt til salgs af finner. Endnu i aaret 1830 begyndte bævere at bygge hytte ved Skoarrojokka, en bielv til Tana, omtr. 3 km. ovenfor Polmak, og i femtiaarene (muligens endnu senere) blev et individ skudt ved Anarjokka. I de indre dele af Varanger maa bæveren tidligere have fore- kommet særdeles talrig. Saaledes findes dens tænder jevnlig nedlagte i de hedenske finnegrave; ligeledes ofredes bævertænder ved offerstederne, og ved bautastenen nær Mortensnes har Nor-dvi optaget hele haandfulde af hensmuldrede bævertænder. Omtrent 1860 blev et ungt individ dræbt ved Næsseby, ved b1mden af Varangerfjorden. I Sydvaranger har bæVerne især forekommet i Pasvikelven med dens mange smaasjøer (og i egnene om Enare); men de synes at være forsvundne herfra før midten af forrige aarhundrede. Om- trent 1850 blev fanget i Pasvikelvens munding i laksegarn et dyr, som sandsynligvis har været en bæver, vistnok det sidste individ, som er fundet i Sydvaranger. Omtrent samtidig saaes en finnepige med en bæverfortand i beltet; denne var fundet paa neset mellem Jarfjord og Bøkfjord, saaledes nær Jakobselven, hvor den tidligere forekom indtil i tyveaarene. I de til Sydvaranger grændsende dele af russisk Lappmarken har de sandsynligvis holdt sig længer. Skoltefin- nerne ved Boris Gleb havde endnu (i 1875) bæverskinds kanter om sine huer, og de paastod, at bæverne muligens endnu fandtes levende paa flere steder; i 1865 saaes en dam i brugbar stand i en bielv til Ivalojokka. Haren eller jasen (lepus timidus) forekommer talrig paa de fleste steder over hele amtet. Finnerne kalder den njoamm-el. Den foretager vandringer og forekommer i saadanne aar mer end sædvanlig talrig i Koutokeino. En enkelt mand kan da drive det til at fange 45O harer om vinteren, saa tilgangen er ikke saa knap. Efter en pris af 5O øre pr. stk. gjør det 225 kr. - Falke, ugler, ræv,. ulv og jægere afliver en mængde harer i
