48O FINMARKENS Au-r. hvaler holder til i havet, og de lavere dyr og yngel, somi enorn1e masser viljeløst driver afsted med havstrømmene, betinger de større dyrs tilværelse. Paa sine steder ved kysten, paa utilgjængelige fjeldvæg yng1er sjøfuglene i masser, og fra disse fuglefjelde hentes tusen- der af eg. Paa den finmarkske høislette er dyrelivet fattigt som faa steder i landet. Hvor myrer veksler med lidt smaat kjær og forskjellige sumpvækster, opholder sig heiloer og boltiter og enkelte af den i den sydlige del af landet sjeldne finnspurv, hvis eiendommelige lokketone blander sig med heiloens melan- kolske fløiten. Men ofte ser man ikke engang saa meget som en heilo og kun sjelden en rype. Imidlertid trækker pattedyr og fugle i Finmarkens indland mere end andetsteds. Ikke blot mus og lemæn, men ogsaa rype, tiur, hare og de fleste andre dyr har her –sine vandringer, saa de i enkelte aar forekommer i mængder i de selvsamme egne, hvor der det foregaaende aar intet fandtes. p I somme aar, naar lemænene formerer sig stærkt og optræder i millioner, bliver der overflødig næring for mange dyr, og disse optræder da i et usædvanligt antal i Finmarkens indre. Med lemænene formerer sig samtidig over det sædvanlige andre smaagnavere; saaledes i Finmarken den graasidede mark- mus eller finmarksmusen (am1bola rufocanus), paa høifjeldene fjeld- rotten (arviCola rattieeps), i skogtrakterne skoglemænen og den rød- brune markmus (arvicola glareolus) eller paa lavlandene den almin- delige markmus eller jordvond (arvicola agrestis); ja selv spidsmusene, harerne og ryperne pleier i disse aar at være talrigere end ellers. Da kommer ogsaa rovfugle og rovdyr som stampede frem af jorden, lokkede af den overflødige føde. Paa fjeldene vrimler det at høge, fjeldvaage, jordugler, sneugler og andre uglearter; ogsaa rypefalken viser sig nu forholdsvis hyppig. Blandt rov- dyrene er fjeldræven, røskatten og snemusen allesteds paafærde; og alle lever de af lemænene. Ogsaa fiskene gjør sig tilgode, og i saadanne aar træffes ørreter, der har bugen udspændt af en lemæn, Som den graadige fisk har slugt, medens denne har villet sætte over en elv eller et vand. Ogsaa hos rovdyrene selv lader aarets frugtbarhed sig spore. Sneuglen (nyCtea sCandia(–a), der gaar lige op til Nordkap (og SpitZ– bergen), men som under almindelige aar forekommer sparsomt, er i disse yngleaar talrig og samtidig frugtbar, saa den har indtil 1O eg i sit rede. Denne for en rovfugl uv-ante ungeflok udruges efterhaanden I redet ligger 4 halvvoksne unger af størrelse som en jerpe, 2
