Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/491

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

478 F1NMAH1(ENs AMT. et rigt multeaar, men det bliver et fuldstændigt uaar. Det viser sig da, at planten i et saadant aar over vide strækninger, lige fra Alten til Sydvaranger, sætter næsten kun hanblomster, men disse i største mængde; h1u1blomsterne mangler ganske over store strøg eller findes kun med lange afstande, saa de ikke udgjør l pct. af den hele blomstermængde, som flekkevis kan være saa stor, at der vilde gaa 900 hanblomster paa en kvadratmeter. Høsten slaar da feil endog i de bedste multetrakter, f. eks. i Syd- varanger og paa Store Tamsø. Nær kysten, paa større høider over havet, i Vestfinmarken ved 467 m., i Østfinmarken ved 286 m. og derover, sætter planten udelukkende eller paa lidet nær næsten udelukkende hanblomster selv i gode multeaar. Dyreliv og jagt Jagten, naar faIlg8t af hval og fangst af sælhunde o. s. v. i Ishavet ikke regnes med, er ingen meget vigtig næringsvei i Finmarkens a-mt, men har dog ikke ringe betydning Størst ud- bytte giver fangsten af ryper; jagten paa rovdyr giver ogsaa noget udbytte, og i somme aar kan fangsten af sælhunde inden selve amtet være indbringende. . Indsamlingen af eg og dun og fangsten af sjøfugle er ogsaa en ikke uvigtig binæring. For fangst af rovdyr udbetales præmie, mellem 2000– 3 000 kr. aarlig. Efter loven af 20de mai 1899 om jagt og fangst, er jagt paa Statens grund i Finmarken fri for enhver norsk statsborger. Indvandrede kvæner, der ikke har erhvervet norsk statsborgerret, behandles med hensyn til jagt som udlændinger, selv om de i aarrækker har boet i Finmarken og der erhvervet hjemstavnsret i norske fattigkommuner. De i amtet forekommende pattedyr, fugle og krybdyr er om- talte særskilt senere. Hvalerne og sælhundene og jagten paa dem er ogsaa særskilt omtalt ligesom fuglefjeldene, eg- og dun- værene, samt jagten paa enkelte dyr. De vigtigste arbeider over jagten og dyrelivet i Finmarken skyldes .]. B. Barth, J. A, Friis-, A. Hagemann, A. B. Wessel og især R Collett, og deres iagttagelser er her benyttede. De finske navne paa dyrene skyldes J. (2vigsfad. Dyrelivet i Finmarken er for en væsentlig del knyttet til havet. Talrige dyreformer fra mikroskopiske smaadyr til de store