SKOG OG nYm::n. 477 angerfjorden, videre paa Renøen og Hornøen ved Vardø, den første tilhørende Vardøhus fæstning, den sidste Vardø bykomm1me, endelig paa øen Loppen, der dels er privateiendom, dels præste- gaai-d. Sydvaranger, Kistrand, Tanen og flere herreder har gode multemyrer. Desuden er der en mængde mindre multemyrer. Efter et skjøn i amtmandens beretning 1866–7O, hvilket støttede sig til opgaver fra disse vigtigste produktionssteder, skulde der udføres fra amtet i et middelsaar omkring 120 ankere til en gjennemsnitlig pris af 12 kr., og det antoges, at omtrent ligesaa meget omsattes inden distrikterne selv. Indsamlingen krævede meget arbeide, som i regelen udføres af“ leiefolk, mest bestaaende af kvinder og bøm. 240 ankere eller 96 hektoliter skulde efter dette være det samlede udbytte af multer i amtet, men dette bliver sikkerlig for lidet, naar hensyn tages til, hvad der fortæres iamtet. Udbyttet er derhos saare ujevnt. Fra ordføreren i Kistrand meddeles, at der aar om andet eksporteres en hel del multer, men da aarveien er yderst for- skjellig, er det vanskeligt at opgive en middels afkastning. I 1904, som, skjønt nogle frostnætter ødelagde en del af frugten, dog kan betragtes som et middelsaar, kan efter indhen-tede op- gaver multebærhøsten i Kistrand herred anslaaes til ca. 150 a 2OO hl., der efter den noget lave pris det aar kan komme op imod en 7000 kr. Det antages, at ca. 1OO hl. multer kan samles om aaret i Tanadalen. Samleme faar 20–25 øre pr. kg. Den samlede mængde af multer, som plukkes, er vistnok mange gange saa stor som den mængde, der ud.føres, og som sælges i byerne. Naar der i Kistrand og Tanadalen samles til- sammen 25O hl., og der saa kommer til alle de andre herreder, saa kan det vel snarere antages, at der samles 1000 hl. multer end 1OO hl. – 1000 hl. multer gjør fordelt paa Finmarkens befolkning ca. 3 kg. multer om aaret pr. individ. Forbruget er vistnok meget ujevnt, men den spredte befolkning vil paa mange steder en tid af aaret have rigelig tilgang paa multer, og forbruget vil ikke være ringe. Hvad en fje1dfinnefamilie fortærer af multer paa en dag i den tid, multerne modJ1es i mængde, unddrager sig beregning. Som omtalt er multehøsten meget ujevn. Somme aar sætter multebærplanten ikke blomster paa fjeldet, og paa de største høider sætter den antagelig aldrig blomster. Der er ofte uaar paa multer. En af aarsagerne til uaarene er efter J. M. Nor-man eiendommelig for denne mærkelige plante. Den sætter rigelige blomster, og veiret synes gu.nstigt, saa alle venter
