sKoG oo nYBER. 473 ning vokset til 25 957 individer, hvad der med et lignende for- brug skulde fordre over 228 OO0 m.?’ Efter skogdirekterens indberetning 1899–1902 er der i 1902 aavirket til salgs og til de brugsberettigede i amtet: F v Asv1rket t11ss1gs. Fl p T1lFde brugsberett1gede. F ‘L xun11xmcec1. l Netto 1x1–. “ xub11x1x1c1cP. ] F væ1–c11 kr. Østfinmarken .... 2 194.ea 3 318.1o i 14 815.oo 19 508.oo Vestfinmarken . . . [; 1 411.u 6 125.u 16 010.oo 16 542.ɔ0 ’ T11c11111mc11 Ei s6o6.cɔ 9443.u Ï so 825.oo se 050.so I det hele er aavirket 34 431 m.3 Efter dette skulde der i Finmarkens offentlige skoge til- sammen ikke være hugget saa meget som Ve af det, befolkningen i Finmarken efter skogkommissionen af 1874 bruger. Til det ovenfor angivne beløb af forbruget skulde der da lægges, hvad byerne har behov for; efter skogkommissionen af 1874 var dette 448 OO0 kubikfod = 13 835 m.3 Nu indføres der endel russisk trælast til Finmarken af pomorerne, hvis værdi efter indberetning fra konsulen i Arkangel i 1888 var 19453 sølvrubler, og efter Hammerfests brand i 189O steg til 33 236 sølvrubler i 1891, og noget trælast indførtes fra Namsos og Trondhjem. Men alt dette er ikke stort mere, end byerne behøver. Der bliver et stort mis- forhold me1lem, hvad de officielle tal angiver som hugget, og hvad befolkningen angives at bruge. Selv om man, hvad vistnok bør gjøres, reducerer skogkom- missionens tal for forbruget fra 8.8 m.3 pr. individ til 3.8 m.s pr. ind.ivid, saa er udvisningen dog ikke mere end 1.3 m.3 pr. individ eller Ve af det nuværende forbrug. Tydeligvis udvises der ikke til Finmarkens befolkning, hvad de med sine kaar og med det barske k1ima med rimelighed kan forlange, efterat Staten har bemægtiget sig skogen. Er der nogen sandhed i de officielle tal i skogkommissionens og skogdirektørens indberetning, saa maa der i Finmarken ind- træde en nødstilstand. Befolkningen bruger pr. individ 8.8 m.s trævirke efter skogkommissionen, og der udvises og sælges 1.3 m.3 pr. individ efter skogforvalter og skogdirektør. Det vil sige omsat i favne alens ved, at der bruges 5.7 favne pr. individ, og saa udvises 0.85 favne. Selv om skogkommissionens tal er mere end dobbelt for høie, saa er ikke mere end Ve af behovet til- fredsstillet. Sagen er vel den, at skogkommissionens tal er for høie og skog- direktørens for lave, og at ingen kjender nøie forbruget, hugsten, skogarealet og tilvæksten, saa at tallene ikke er at stole paa.
