Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/484

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

SKOG 0G MYRER. 471 m. v. i Finmarken var g;jældende, lige til loven om salg af Statens jord af 22de juni 1863. Befolkningen fik paa visse betingelser ved fornævnte reso- lution ret til hugst af brænde i birkeskogene. Furuskogen der- imod har altid været betragtet som tilhørende kronen eller den norske stat. Rundt om i skogene er efterhaanden fraskilt og udmaalt til private mange udslaatter, hvis grændser mod den tilstødende statsskog er mangelfu1dt betegnede i adkomstdokumenterne. Myr- slaatterne udvidedes paa skogens bekostning. Især i Alten herred var-der forviklinger. Ved kgl. res. af 9de august 1898 nedsattes en kommission med dømmende myndighed til at ordne grændserne mellem Staten og private i A1tens furuskogdistrikter. Ogsaa udenfor Alten herred, saaledes i Talvik, er grændserne forviklede, men skogen her er omtrent udelukkende birkeskog. Birkeskogene vil paa mange steder i længden ikke kunne tilfredsstille kravet paa brænde. Stenkul benyttes i de egne, som ligger sjøen nær, og brændtorv er det sædvanlige brændsel i flere herreder. Paa sine steder haves noget bidrag i drivved og i den saa- kaldte krampeved, som er forkrøblet vandret voksende birk. I de større skogdale er der ikke at befrygte mangel paa brændsel for fremtiden; thi birken er her udbredt over saa store stræk- ninger, at den vil kunne tilfredsstille den befolknings behov, der fæster bo her. Men der, hvor forbruget er større end den aar- lige tilvækst, og hvor skogfladen gjennem rydning stadig for- mindskes, søger man at begrændse det aarlige hugstkvantum eller at paabyde fredning. Befolkningen er henvist til statens skoge, naar de har brug for træfang. Mangesteds er den opfatning gjældende, at skogen er til brug for alle; naar en mand trænger et træ til et eller andet brug, hugger han det, selv om det er imod lov og paabud. Af birkeved og furuved uddrives noget til Salg i Tanen og Sydvaranger, i Tanen for offentlig regning, i Sydvaranger af pri- vate, som faar udvist brændeteige langt oppe i Pasvikdalen. Prisen paa brænde har, efter de forskjellige salgssteder, Karasjok og Vardø, varieret fra 6 kr. til 22 kr. pr. favn birk. I 1896–-1900 er der fra Statens skoge fremdrevet følgende antal t-ylvter tømmer: Dr-l1tsnr. Tømmer. Nettoudbytte. Ty1vter. Kr. 1895–-96. . . 418uf12 3 467.41 1896 97. 662ÖZ12 6 766.22 1897 98. 6609Z12 6 183.84 1898 99. 68o11Z12 6 2O8.oo 1899 19O0 413ÖZ12 9 380.64