470 l-’INMABKENS AMT. uforsigtighed, 4 antages sikkert at være foranledigede ved lyn- nedslag, og aarsagen til de øvrige 2 skogbrandes opkomst kjen- des ikke. De i 1894 stedfundne skogbrande antages at have ødelagt offentlig skog for 80–10O 00O kr. Ogsaa usædvanligt veirlig sætter undertiden skogene tilbage I januar 19Ol var det først et langvarigt regn og høi temperatur-, saa sneen delvis smeltede, og tælen gik af jorden. Pludselig slog veiret om til bidende kulde med barfrost, og denne voldsomme temperaturveksling skadede furuskogen lige fra Finmarken til Helgeland. Da vaaren kom, var saavel top- som endeskud bort- frosne over store strækninger, ikke blot paa yngre, men ogsaa paa ældre træer. Størst var skaden i Vestfinmarken. Skogene var brune og affrosne. Aarstilvæksten var omtrent ingen, og sommeren formaaede ikke at oprette den skade, vinteren havde anrettet. Finmarkens amts træplantmZngsselskab stiftedes 1900; det søger paa forskjellig maade, ogsaa ved gratis uddeling af planter, at vække Sands for skogens betydning Ogsaa forstvæsenet har i de senere aar erholdt bevilgning af offentlige midler til kulturarbeider inden statsskogene. Skogdrift. Al skog i Finmarkens amt tilhører staten, naar 1mdtages nogle mindre skoge i Alten, som er afhændede til pri- vate med den grund, hvorpaa de staar. I løvskogen er det til- ladt de nærmeste bygders indvaanere at tage brændsel uden at erlægge nogen afgift, men de skal hugge efter udvisning, og skogen i Finmarkens amt staar under forstligt tilsyn; amtet er delt i 2 skogforvaltningsomraader: Østfinmarkens og Vestfin- markens. Det underordnede opsynspersonale bestaar af 2O skog- opsynsbetjente og 25 skogtilsynsmænd. I furuskogene foretages aarlig mærkninger eller udblinkninger af vedkommende skogforvalter; udvisningerne til ved i birkeskogene udføres af skogopsynsbetjente under skogforva1terens kontrol. I ældre tider huggede enhver omtrent saa meget, som man k1mde faa frem; nu er udvisningen indskrænket, saa hver mand kun faar hugge et vist, bestemt antal favne, der retter sig efter tilgangen paa skog inden de forskjellige herreder. Dette kvantum vil mange steder yderligere indskrænkes; med den lettere adgang til stenkul og ved en bedre udnytning af amtets torvmyrer vil ulemperne herved blive mindre følelige end tidligere. Veien til brændeskogen bliver ogsaa mangesteds saa lang, at man i sjø- distrikterne heller anvender kul og torv, end man fører hjem ved fra de langt bortliggende skoge. Resolutionen af 27de mai 1775 om bopladses udvisning
