SKOG 0G MYRER. 46I er paa faa undtagelser nær forhuggede. Fredning trænges, om man skulde redde dem fra undergang. Kun i Repparfjorddalen er der ordentlig skog. Maa-Sø og melvik herreder er praktisk talt snaue. I K1Ls“tr-and herred strækker den største furuskog sig fra Nedrevatn paa begge sider af Skoganvarrevatn og opover dalene mod fjeldet i Karasjok, saa at en stor del af skogen falder under dette herred. Især paa østre side af vasdraget er der ganske bra furuskog, og paa denne side mærkes aarlig auktionstømmer. Her vil i en række af aar være tilstrækkeligt af gammel skog til salg indtil det kvantum, som i de sidste aar er udblinket. Ide ytre dele af Porsangerfjorden er birkeskogen villig til at komme sig op, og mange steder er der vakker ungskog; hvis den fik staa i fred, vilde den blive af stor betydning i fremtiden. Ris- brydning og hugst af smaatræer holder skogen nede. Langs Stabburselvens munding skal der før have været furu- skog, men nu er der birk. I Laksefjord i Lebesby er birkeskogen stærkt medtaget nær de beboede egne, især omkring Lebesby kirkested. Nærmest fjorden er her paa en strækning, som har været snauhugget, en del frodig ungskog, men den vil ikke paa mange aar k1mne af- give brændeved. I Tanajjorden har befolkningen lang vei efter brændeved. De skogstrækninger, der er nærmest de beboede steder, er alle gjennemhugne, saa kun mellemteigene staar igjen. Kun i de sjeldneste tilfælde kommer ungskogen saa godt op, at mellem- teigene kan hugges; hugsten henlægges til de fjernere liggende dele, hvor skogen aldrig har været hugget. De største strækninger med saadan urørt skog er der langs Tanas forskjellige tilløb, især langs 2 store bielve, Maskejokka og Luoftejokka, der ca. 3 mil fra fjordbun(len munder ud i hovedelven, den første fra vest, den anden fra øst. Ligeledes er der ganske betydelige strækninger urskog langs det øvre løb af Julaelven, der løber ud i Leirpollen, en arm af Tanafjord sydøst for Tanas munding. Den tætteste bebyggelse i Tanafjords distrikt findes imidler- tid netop langs de 2–3 sidste mil af Tanas løb og i Leir- pollen, hvorfor de nævnte skogstrækninger ogsaa er de, deri aarenes løb vil blive stærkest udsatte for hugst. I de øvrige skogbevoksede strøg af distriktet, nemlig langs bunden af Trold- fjord, Smalfjord, Vestertana og Langfjord, findes foruden mellem- teigene kun lidet hugbar skog. Ingen beboer af Tanafjords distrikt faar udvist mere end 10 favne 1neterlang ved aarlig Polmak har megen birkeskog, der opgives 12O km.2, hvilket maa være rundelig tilstrækkeligt for en befolkning paa 450 men- nesker.
