460 FINMARKENS AMT. hvilket tal er benyttet i Jordbunden i Norge. Senere har forst- væsenet forhøiet arealet af furuskog“ fra 65 km.Z til 4OO km.9 Men ogsaa dette tal er efter rektangelkarterne for lidet som ud- tryk for det areal, der paa rektangelkarter er betegnet som furu- skog. Med planimeter fandt skogforvalter Gloersen 9OO km.’ furuskog i Sydvaranger og paa den maalte strækning 405 km.9 vand og uproduktiv mark. Maaske kommer man Sandheden nær- mest ved at angive skogarealet til ca. 1 300 km.2, hvoraf 900 km.’ er produktiv skog, der reduceret til skog af midlere bestand maaske vil udgjøre 4O0 km.2 Stor forskjel er der ogsaa i opgaverne over areal af birke- skog i Tanen fogderi. Tanen fogderi indbefatter Karasjok og flere store herreder med birkeskog og birkekrat, og vil man have de arealer, der angiver den produktive skog, da bør vel forst- væsenets sidste tal benyttes, men tages krattet med, saa kommer vel det gamle areal Sandheden nærmere I Loppen-Øksj3ord er kun ubetydelige rester af birkeskog, og disse er ikke tilstrækkelige for befolkningens behov til brænde, og de giver ingen indtægt til statskassen. Gjenvækst af opspirende birk er der dog endnu. Hasvik herred er snaut. I Talv‘ik er der megen og væksterlig birkeskog i Talvikbugtens og Leirbotns dalfører samt i Langfjorden, medens der ellersi herredet er liden tilvækst, og skogen forsvinder. Af furuskog er der kun rester. Furuskogene i Alten har endnu betydelig udstrækning og er værdifulde. – Vistnok har furuskogen engang naaet op til Koutokeino, som stammer af furuer i my1–er antyder. Skogen har vistnok ogsaa været udbredt udover langs fjorden, som antydet ved nav11ene Svartskog og Tømmernes. De største furuskoge i Alten ligger i Eibydalen med Mathis- dalen samt langs Altenelven og i Nedre A1ten. Den vakre Tver- elvdal i Alten har vekslende furu- og birkeskog mellem de vakre smaagaarde, og saa er der furuskog i Transfordalen og Rafsbotn, som under Alten herred nærmere omtalt. Oppe i Koutokeino er der kun birk, og høiderne omkring Koutokeino kirkeplads bliver snauere aar for aar. Ved forbud mod hugst søger man at frede om de skogrester, som endnu findes. Gjenvæksten er i regelen sparsom, og birken vokser sent Den forkrøbles ofte og danner kun undtagelsesvis «skog» i den betydning, man andetsteds tager ordet. I Kval.s-und herred er der hist og her nogen birkeskog, saa- ledes i de dale, som gaar op fra store og lille Lærrisfjord. Hammerfest herreds skoge bestaar udelukkende af birk og
