VA§1(sTi.1vET. 429 og derfor er det, at lavmarkerne virker saa ensformig og ti-ættende. De buske, som vokser her og der paa fjeldsletterne, er gjerne saa smaa, at de kan kaldes dvergbuske. Selv dvergbirken (betula mma) er ofte bleven krybende med grenene liggende espalier- formig henover grunden. Jordens mindste pilart, ffeldmo-pilen (9alix hev-baCea), holder til her, men helst, hvor det er lidt fugtigt. Den faar hvert aar kun et par, i høiden neglstore blade. Polar-vidjen (salix polaris), som ogsaa er meget liden, vokser spredt her og der, men er ikke paa langt nær saa almindelig som fjeldmopilen. Dens nordgrænse er paa Magerøen omtrent ved 7l0 4–5’. En tredje art, rynkevidjen (sali.“B retic“ulata), trives paa noget fugtigere steder. Almindelige planter paa de tørre fjeldmarker er rypebær (ar(9tostaphylos alpina), paa finsk garanas-muö17je (ravnebær). Den er en liggende lyngplante med stor-e, sorte og saftige bær, og bladene er om høsten vakkert rødfarvede. Andre planter i lav- markerne er de lidet anselige: fleldkattej’od ((]naphalium alpinum), trejingerurt (sibbaldia procumbens), som hører til rosefamilien og har meget smaa, gule blomster, en art siv ()unCus t“ri.fldus), samt af frytlearter især luZula spicata og arCuata. Desuden staar blandt laven en star, Careæ pedata, som i det sydlige Norge er meget sjelden, og af græssene især en art rap, poa aas-ia. Foruden disse lidet iønefaldende vækster er der ogsaa spredt paa fjeldsletterne andre planter, som ved sine farver tiltrækker sig opmærksomhed, saaledes vokser den lille, lyngagtige fleldpryd (diapensia lapponica) sammen til tætte matter, som kan være helt hvide af talrige, store blomster, og þeldsmelden (.S“ilene acaulis) danner ligeledes ved sin stærke forgrening pudelignende samlinger. Den bærer røde blomster ofte saa tæt, at dens matter faar farve af dem. Er fjeldmarkerne fugtigere, saa det bliver sump eller myr, saa skifter vegetationen karakter-, og da bliver for en stor del græslignende planter raadende. Især er der mange star (som (–are:r rigida, alpina, lagopina), og de vakre arter med sortagtige aks (saasom Carex pulla, atrata og rar“iflora) er ganske almindelige. En del forekommer sjeldnere, som (–arex parallela, capitata og ro- tundata, samt microglo(:hin, og kun i det vestlige af amtet vokser mo-ens misandra. I det indre Finmarken er der en starart (Carex tenui-flora), som lnm er fundet et sted til i landet, nemlig i Øvre Rendalen. Paa myrerne er af egentlige græs især en art b11nke, aira alpina, samt trisetum spiCatum og vahlodea atropurpurea alminde- lige. Nogle sivarter er der ogsaa paa sumpet land paa fjeldene ( saaledes junCus triglum12s, biglum-is og arctie:1s), samt af frytle især luZula u“ahlenberg“ii, der næsten udelukkende tilhører det arktiske Norge.
