424 FINMARKENS AMT. maatte derfor bringes til at nedsætte sig i koloni eller flokkevis eller ialfald 3–-4 familier sammen, saa de havde indbyrdes støtte. Spredte iblandt kvæner vil de blive forkvænede. Den kolonisation, som professor Friis her bringer i forslag, og som hans sygdom i de sidste aar af hans liv vel har hindret ham i offentlig at omtale, er i de sidste aar forsøgt af det nævnte «Selskab til fremme aj Finmarkens jordbrug». Dette er stiftet i 1899, fik statsbevilgning og vedtog sit arbeidsreglement i l900. Fri jord af Statens grund i Finmarken gives af dette selskab paa følgende vilkaar: Der tilstaaes fri jord, almindelig fra 1OO til 15O maal, og et laan paa 2000 kr. rente- og afdragsfrit i 10 aar. Af laanet udbetales det 1ste aar efter tiltrædelsen 1000 kr., 2det aar 3OO kr., 3dje aar 250“;kr., 4de aar 2O0 kr., 5te aar 150 kr., 6te aar 1O0 kr. Betingelsen er, at der i hvert af disse (2det til 6te) aar er ryddet ogWdyrket 4 maal jord. Efter 10 aars forløb tilbagebetales laanet i de følgende 15 aar med Viis aarlig og forrentes med 2V2 pct. Dog kan ogsaa billigere Vilkaar herfor tilstaaes. Eiendommen med paastaaende huse og skogbestand kan i de første tyve aar ikke sælges eller bortforpagtes uden styrets sam- tykke og maa i løbet af denne tid i tilfælde af arv ikke deles. For laanet udstedes pantobligation til selskabet i eiendommen med paastaaende huse.“ I obligationen indtages îden sædvanlige pantekla-usul (om ret til at sætte eiendommen til auktion, hvis afdrag og renter ikke erlægges, eller skjødets bestemmelser ikke overholdes). Foruden fri jord tilstaaes der ogsaa frit tømmer til opførelse af de første huse, ca. 2O tylvter træer til hver plads. Dette er saaledes at forStaa, at tømmeret tilstaaes frit paa roden og skal egentlig fremdrives af eieren. Men hvis det findes økonomisk og hensigtsmæssigt for selskabet som for nybyggerne at indgaa kontrakt med nogen om hugst og fremdrift af tømmer under-et og opførelse af vaaningshuset, forbeholder man sig dette, og vil udgifterne herved fratrækkes i det første aars laanebeløb. Eiendommen maa beboes. Eieren faar skjøde paa eien- dommen og bliver saaledes i sin tid fuld eier af denne. De her omhandlede eiendomme ligger i Sydvaranger, i Lang- fjorddalen og Pasvikdalen. De første bopladse udmaaltes ved Svanvikveien, i Bjørnsund, Statenslien og N“æverskrukbugten. For at fremme bebygningen afvirkedes det udblinkede tømmer under et og fremdreves delvis til bopladsene, delvis til en sag, der blev opført, hvad der viste sig baade billigt for nybyggerne og sparede tid. Man regnede 2O tylvter til hver boplads. Flere husebygninger optømredes og indrededes af selskabet,
