388 FINMARKENS AMT,. Noget smør sælges i Nordvaranger, Vardø. Lebesby, Kistrand og Alten. – Der lægges liden vægt paa at have slagtedyrene i godt huld, og Salget af kjød er ikke betydeligt. I Karasjok og Koutokeino er Salget af renkjød af vigtighed. I–Ie8te. Leem, som var sognepræst i Alten-Talvik 1728–-38, beretter, at der i hele Vestfinmarken kun var 2 heste, den ene tilhørte sorenskriver Peder And, den anden handelsforvalteren i Talvik Christen And. «Formedelst denne Mangel,» skriver Leem, «maa de norske Landets Indvaanere, saavel som og See-Lapperne selv gjøre Heste-Arbeide, idet at de om Sommeren bære paa Ryggen, og om Vinteren, naar Først og Veyen tillader det, slæbe afsted paa smaa Slæder Høe, Brænde og andet, som Heste ellers pleye at bære og trække – – Efterdi der, som meldt, ikkun var to Heste i Landet, have de fleste Stedets Beboere, især Field-Fin- nerne aldrig seet en Hest, og derfor vilde anse den som et for- underligt Dyr. En Porsanger-Fiords Finn, ved Navn Matthias Pedersen, der selv fortalte mig Tildragelsen, var i et xErind kom- men i benævnte Sorenskriver Ands Huus, og da han om Natten vilde gaa ud af Borgestuen, hvor hans Natte-Herberge var, og fik i det samme en uden for Døren staaende Hest at see, blev han derved saa bestyrtset, at han af Forskrækkelse i Øieblikket slog Døren til, og pakkede sig tilbage.» 1 l743 var der 7 heste i Alten og Talvik, og i de andre herreder var der ikke flere, om der overhovedet fandtes heste. S(’hVR‘ífl(32’ skriver nemlig i 1743: «Hæster haves Ingen i Alten og Talvik uden Amtmanden 2, tvende Nordmænd hver l ved Altensbotten, Provst-en, Sorenskriver og den kiøbenhavnske Han- delsmand hver 1 i Tallviigen.» Biskop Gunnerus har i anmærkningerne til Leems «Beskrivelse over Finmarkens Lapper», der blev trykt“i Kjøbenhavn 1767, antegnet: «Efterat de siden den Tid har begyndt at lægge Vind paa Agerdyrkning, har og Hestenes Antal tiltaget,l saasom jeg selv saae, da jeg var der i Landet. Men i gandske Østfinmarken var der den Gang ikke meere end 3 Heste, hvoraf de tvende, som skulde befordre min meget besværlige Reyse over Varanger- F ieldet, hørte hiemme i Vadsøe, og den tredie var en Udgangs- Hest, hiemmehørende paa Vardøen.» Imod slutningen af det 18de aarhundrede var der efter Sommcrjbldt til landbrugets fornødenhed i Finmarken «henimod 6O Stykker Heste, hvoraf de fleste og henved 50 Stykker findes i Altens Sogn. Nogle af Almuen i Alten, Porsanger og Tanen kjører med skaarne 0kser». Høsten er nu et almindeligt husdyr ogsaa i Karasjok; hver
