370, FmMAR1(ENS AMT. . «skav», birkekvist og lyng; sjøfinnerne bruger ogsaa menneske- ekskrementer. Det almindelig benyttede hø er en blanding af fjeldgræsarter, og høet er godt, naar det er slaaet fra dyrket mark; men meget kommer fra udmark, tildels fra vaade myrer og bestaar af starr og halvgræs. Der er almindelig, som nævnt, altfor lidet hø til kreaturerne, og den mindre nærende tare eller mose er hoved- foderet. Der dyrkes lidet grønfoder og kun i Vestfinmarken; men paa de “steder, hvor det kan vokse, kunde grønfoder blive til god hjælp. Renmose samles helst i regnveir eller fugtigt veir, da den ellers smuldrer bort. Renmosen, der i fjeldbygderne sydpaa bruges til at erstatte halm, turde være endnu tjenligere her, hvor halm overhovedet ikke kjendes, men enten bliver mosen for dyr, eller, hvor den er let tilgjængelig, overdrives fodringen med mose, saa den bliver hovedfoderet. Der er besætninger, som mest har levet paa mose og kun har faaet lidet hø, uden andet tilskud. Kjørene holdes vistnok i nogenlunde huld med saadan fodring, men melkemængden bliver liden og melken mager, og kjørene staar tørre i 3–4 maaneder. I gamle dage solgtes høst og renmosen i tøndevis i Finmarken. Finnerne, der bor inderst i Varangerfjord, har nogen høslet, skriver Rathkei 1802; de flytter nemlig til de saakaldte sommer- byer og beholder derved græsgangen om vinterbyen nskadt. Græsset afhøstes og sælges omtrent til 8 sk. tønden; renmosen sælges da ligeledes efter tøndemaal, og de lader sig betale 16, undertiden 24 sk. tønden, naar der i foraaret er fodertrang. Videre ytrer han: “ Renmosen aftager aarlig, da den vokser meget langsomt, og almuen efter deres erfaring ikke kan samle den paa samme sted igjen før efter 10 og flere aars forløb, nogle paastaar aldrig; saa beklager endog adskillige, at finnernes store flokke rensdyr afgnaver denne, og at renmosen ved indsamling afskrabes til den blotte jord. Indsamlingen sker i fugtigt veir for at pakke den i meiser eller med taug sammenbundne hobe for at transportere den til stranden og derfra til hjemstedet. En herværende familie, der til sin husholdning havde 5 kjør og 7 faar, anslog, hvad den behøvede af renmose til vinterforraad, til 150 saadanne meiser, hver paa 2 tønder. “ Renmose til hjælpefoder for kreaturerne samles i Sydvaranger og udførtes ialfald tidligere tildels til Vadsø og Nordvaranger, hvor den solgtes for kr. 1.60 til kr. 2.00 pr. tønde omkring 1870.
