FA–:1)R1FT. . 369 og for tidlig slippes paa iudmarken i Alten. I tiden 15de til 24de juni (efter aargangen) flyttes i Alten op til sæteren, hvor ved den tid gjerne det grove vaargræs er vokset saapas frem, at det giver foruøden havn. Af aarets 365 dage skal der i Finmarken fodres inde 275 dage som regel. Regnes som dagligt foder 9.1 kg. hø, bliver vinterbehovet 250O kg. for hver voksen ko, naar den skal fodres godt og alene med hø. Regnes med en avling af 250 kg. hø pr. maal, vil’ der for at faa foder til en ko medgaa 1O maal, om der skal fodres med hø a1ene. Saa meget foder som 2500 kg. hø pr. ko har man ikke i Finmarken, idet hjælpefoder anvendes i stor udstrækning. Vinterfoder af hø pr. ko er ofte 6O, 5O og 40 ja ned til 25 vog (= 1080, 900, 720, 45O kg.), hvilket bliver fra vel 4 kg. ned til l.75 kg. pr. dag og dyr. Og dette er det hele straafoder, thi der gives selvfølgelig ikke halm. Fra Tanen meddeltes tidligere, at der om høsten i regelen ikke var mere end 20 voger eller 36O kg. hø for hvert storfæ, som skal fødes vinteren over. Det gjælder for alle herreder uden- for Alten og dele af Talvik, at høet kvantitativt udgjør den mindste del af føden, surrogater fra sjøen, fra birkeskogen og mosemarkerne den største Fra Vardø herred, som talte 234 kjør, meddelte lensmanden i l87O, at der avledes paa hjemmarken omtrent 70 kofoder, hvert beregnet til 10O voger, l800 kg., hvorhos der indførtes fra den russiske kyst omtrent 23 kofoder. For meget mere end det halve behov var altsaa fjøsstellet henvist til hø fra udslaatter, tare, tang og flskeaffald, og dog stod dette herred i denne henseende snarere over end under gjennemsnittet i amtets herreder. Mængden af hø, som haves til vinterfoder, bliver saaledes meget forskjellig efter den udstrækning, hvori surrogater anvendes. Gjennemsnitlig opgives ca. 150O kg. hø til en ko, 33O kg. til en sau og 250 kg. til en gjet, foruden surrogater af mose, tang, fiske- hoveder o. s. v. Leopold von BuCh omtaler, hvorledes man paa Magerøen skaffer sig foder om vinteren. Man ved paa forhaand de steder under klipperne, maaske nogle faa kvadratskridt, hvor der om sommeren vokser græs, som ikke bliver høit, men det hører ikke op at vokse under sneen. Midt paa vinteren skuffer man sneen bort og drager græsset ud, høit, vakkert og friskt. De foderstoffe, der anvendes som surrogater for hø, er af største vigtighed for husdyrholdet. Disse foderstoffe er tare, tang, mose, fiskeaffald samt mel; desuden i mindre mængde 24 – Finmarkens nmt.
