Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/374

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

.1om)BRUG. 361 Sukkererter giver i almindelige sommere et ret godt udbytte, medens agerbønner (vicia –faba), der naar en høide af 94–125 cm., kun blomstrer, men aldrig danner frugt. Poteter giver i gode ja tildels endog i almindelige sommere brugbare knoller. Havejordbær modnes i almindelige sommere. Det alminde- lige jordbær findes vildtvoksende i nærheden af Nyborg og ved Mortensnes. Om de vækster, der kan trives i Karas7jok, oplyser SChúbeler: De flade røde russiske næper har naaet en vægt af l kg. og en anden sort, purple top BulloCk, 1.5 kg. Almindelige gule mai- næper, som saaes først i juni, gav midt i juli spiselige rødder, og naar de høstes i begyndelsen af september, har de største veiet I kg. Pastinaker har naaet en længde af l3 cm. med et gjennemsnit af 2.6 cm., persillerødder 23.5 cm. med 1.9–2.6 cm. gjennemsnit; selleri bliver saa stor som en almindelig citron, korte hornske gulerødder 13–l5 cm. med 3.9–5.2 cm. gjen- nemsnit og rødbeter 23.5 cm. med 7.8 cm. gjennemsnit. Sommer- reddiker trives meget godt og blomstrer, men giver ikke modent frø, og vinter-reddiker naar en vægt af over 750 gi-. En af de tidligste sorter pilerter, «.S“utton’s ringlea(l(?r», blev 1876 saaet den 2den juni, spirede den l2te juni og gav spiselige erter den 4de august. Kjørvel trives godt og kommer gjerne i blomst i de første dage af august. Bladsalat kommer i almindelighed ogsaa i blomst. Desuden har man med held prøvet hovedsalat, karse, krusbladet persille, 23.5 cm. høi, portulak, timian og skalotløg, som selv i den tørre sommer 1879 gav 9 fold. Løgene havde omtrent samme størrelse som de, der avles ved Kristiania. De lægges i den første tredjedel af juni og høstes i slutningen af august. Dil spreder sig som ugræs i haven og faar en ualminde- lig skarp smag. Rhabarber, ma1urt og estragon trives meget godt, og kamilleblom kommer i blomst. Sehitbeler opregner 2O arter af buske, som har holdt sig i Alt-en. Af blomster og andre prydvækster, som er dyrket paa Vardø, opregner han 83 arter. Han angiver 46 prydvækster, som har vist sig brugelige ved Vadsø. I Karasjok kan man efter Schiibeler med held dyrke 250 arter prydvækster, hvoraf 25 gav modent frø. Han tilføier, at «mange af de prydvækster, som i Karasjok ikke alene har blomstret, men endog givet modent frø, hører hjemme i lande, der ligger langt mod syd, saa man paa for- haand ikke kunde være berettiget til at tro en saadan udvik- 1ing af vækstlivet mulig, naar man ikke stod ligeoverfor uom- støde1ige kjendsgjerninger. Ogsaa de i Karasjok vundne resul-