.1om)BRUG. 347 udsæd af korn opgives til 72 bl. byg, 4 bl. blandkorn, l0 bl. havre og 1 bl. erter – ialt 87 bl. kornsæ(l, 83 bl. havre og 2 bl. vik- ker til grønfoder. Udsæden angives saaledes: V Til 1x10(1– l UdBæd * al m 1;1;§: n 1=“1111Cä1Ë1– m. l m. l bl. ( m. 1866 .... 211 * I 292 – 1875 .... 57 I 855 110 1890 . . . 72 2 å74 81 I90O .... W 3 2 084 l73 Det vil sees, at dyrkningen af byg praktisk talt er ophørt i 1900. Der angives en udsæd af havre til korn i 19OO paa 15 hl., hvoraf 9 i Alten og 3 i Kvalsund og l bl. i 3 andre herreder; men dette maa bero paa en misforstaaelse i den officielle statistik, thi havre til korn saaes ikke i amtet, da havren ikke modner. Naar der i de statistiske opgaver for Alten og Sy(lvaranger er opgivet udsæd af erter til modning, saa er dette ogsaa feil- agtigt. Graaerter anvendes blandt havren til grønfoder, men modner ikke. I den officielle Statistik angives udsæden af byg i amtet i l90O til 3 hl., hvilket, naar der forudsættes en udsæd pr. maal af 6O liter, giver 5 maal. Det er kun i Alten der saaes eller saaedes byg. Den samlede avl af byg i Finmarken angivesi 19O0 til 17 bl. Med korn er der gjort nogle forsøg ogsaa udenfor Alten og Talvik. “ Enkelte aar kan man i Tanen saa sidsti mai, medens andre aar er jorden frossen lige til 20de juni, saa man først har kunnet saa sidst i juni. Her bar man faaet byg modent enkelte aar, saa det har været spiredygtigt til saakorn aaret efter; men almindelig fryser det før modning. Havre er dyrket til grønfoder, men den naar aldrig i modning længer, end at der saavidt er blevet lidt «melk» i de øverste korn. Om dyrkning af korn er der ikke tale i Sydvaranger. Ved bredderne af Tsjoalbmejavrre har man flere gange forsøgt vinterrug; den holder sig godt om vinteren, naar gjerne en høide af l.88 m. og skyder aks, men giver ikke modent korn. Man bar faaet modent byg i 1866 paa Sydvaranger præstegaard ogi 1859 paa Kjelmesøen i mundingen af Bøkfjor(l. Paa sidstnævnte sted blev der avlet omtrent en tønde byg.
