346 FINMARKENS AMT. Det har været antaget af professor Schr2beler, at korn i de nordlige landsdele modnes i kortere tid end i det sydlige Norge. I Alten saaedes kornet efter S(:hitbeler gjerne i slumingen af mai eller de første dage af juni, fik aks i midten af juli og høstedes i almindelighed i slutningen af august, det vil sige, det havde en udviklingstid af omtrent 90 dage. Straaet naaede gjerne en høide af 110–l25 em. Man fik sjelden over, men ofte under 10 fold. Efter de beretninger, som bestyreren af landbrugsskolen i Bodø, L. B. Nib9sen, har samlet, er væksttiden for byg ingenlunde kortere i Nordland og Finmarken end længer syd, snarere omvendt. Til udsæd anvendes ungt og ofte mindre godt modent korn, som spirer hurtig. Ageren vælges slig, at den giver størst ud- sigt til modning; den bearbeides nøie og gjødsles stærkt. Paa- standen om, at det i Nordland avlede frø under det stadige lys udvikler sig raskt, er ikke bekræftet. Under lige forhold behøver kornet her nord længere væksttid end længer sydpaa, og derfor er korndyrkningen indskrænket Efter opgaver fra hvert herred i Nordlands amt er væksttiden længere i de nordlige landsdele. Det bør end yderligere erindres, at kornet ofte paa mange steder skjæres, før det er fuldmodent; saa hvis man tog dette med i beregningen, vilde vækstdagenes antal i ikke liden grad forøges. Den almindelige saanings- og høstningstid for byg i Alten er begyndelsen af juni og slutningen af september, eller 107 a llO dage behøver bygget for at modnes. Iøvrigt er bygdyrkning til modning en sjeldenhed, som kun finder sted paa én gaard, Elvebakken. I 190l blev byg fra Hedemarken saaet 3Ote mai og høstet 12te september, eller det behøvede 104 døgn for at modnes. ’ Foldigheden af byg i Alten opgives i l865 til henved 6, for femaaret 1866–70 til 4.1, i 1871–75 til 6.0 og i l875 til 6.5. fold. Disse tal er vistnok for store. I l890 angives avlen af byg pr- maal til 4.92 hl., medens den i gjennemsnit i riget var 2.87 bl. En saa betydelig avl pr. maal i Finmarken synes at være for høi. p Vistnok er det saa, at de jordflekker, som har været under- kastede kultur, har faaet saa rigelig gjødsel, at de er blevne som et slags drivbænk, saa den angivne foldighed og det angivne udbytte maa ikke benyttes til bedømmelsen af jordbruget i Finmarken i almindelighed. Den hele kornavl var en ubetydelighed, og i statistiken «Nor- ges jordbrug og fædrift 1886–90» angives sæd af byg i Alten til 72 hl., blandkorn 4, havre til korn l0, ialt korn 86 hl., og havre til grønfoder 64 bl. og i nabodistriktet Talvik 1 hl. erter til modning og 1l hl. havre til grønfoder, medens nogle andre bygder hver har fra l til 4 hl. havre til grønfoder. Hele amtets
