Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/343

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

330 FINMARKENS AMT. store løse bedækninger af sand og aur, som paa en sydligere bredde vilde give et godt jordsmon for korn. Undergrnnden bestaar ofte af ler eller lergrus eller af ren sand eller grus. Det øvre lag, muldjord eller sand- eller lerblandet muldjord, har mange steder en rigelig dybde. Der gives i Sydvaranger, Næsseby, Tanen, Alten og flere steder strækninger med passende heldning for afgrøftning og med formuldet myragtig jord, i en dybde fra 30 å 50 til 65 cm., undertiden hvilende paa ler eller lerblandet grus. At jorden her ikke er ufrugtbar, viser de planter, som vokser her. Det er birk, dels som krat, dels som stammetrær, forskjel- lige vidjer, videre urtagtige vækster, græs og blomstrende planter af samme arter, som findes her sydpaa. Planterne er saa frodige, at jordsmonnet maa være godt og frugtbar jord og rigt paa plante- næring. St-rækninger med godt jordsmon er der saaledes hist og her i mange af Finmarkens herreder; men arealet af den jord, der kan betegnes som dyrkbar, bliver meget lidet i forhold til amtets umaadelige udstrækning Eiendomsret til jord i FI11mfi1’Iie1I. Al jord i Finmarken har fra gammel tid været betragtet som tilhørende staten. Derfor har der ikke været odelsjord i Finmarken, og jorden kunde før l775 overhovedet ikke erhverves som eiendom. Der er dog én undtagelse, nemlig øen Sørøen, der delvis har været privateiendom. Paa thinget i Hasvaag den 13de juni 1625 tilspurgte Niels- Knudsen foged menige almue i Hasvaag og Sørvær og synderlig Jens Jensen underfoged i Hasvaag om, hvad odelsgods som fand- tes her i Finmarken, hvortil Jens Jensen svarede saavelsom flere, at her er ingen anden odel i Finmarken end Sørøen alene, som velbaarne Jens Bjelke, Norges riges kansler (f. 1580, død 1659) tilkommer de 2 aar og hans medarvinger og kongen det 3dje aar. Lill“ien-skiold skriver, at Sørøen er den eneste ø i Finmarken, som nogen proprietarius har andel i efter et mageskifte mellem Jens Bjelke og den forrige lagmand Jørgen Hendrichsen af Nor- land, «ved Fosnæs affstand». Jens Bjelke til Østraat eiede efter dette 2 tredjedele af Sørøen, og kongen var medeier, saaledes at Jens Bjelke i to aar oppebar «landvorden» og kongen i det tredje. Denne eiendom blev i 1631 overdraget lagmand Jørgen Henrikssøn og kom ved hans død i arv til familien Schønnebøl. Efterat disses part af Sørøen var pantsat og derpaa solgt i Ber- gen, blev den uden videre erklæret for kongens eiendom, hvilket dog igjen hævedes ved et kongebrev af 8de december 1688, der overdrog Fr. Henr. Schønnebøl de to tredjedele af Sørøen. I