JORDBRUG. 329 der er jordsmon, ofte er fremmed, flyttet til Stedet ved de rin- dende vande, ved havet, ved vinden og ved is. Særlig er det glacial aur, eller den under istide11 flyttede blanding af sten, sand og ler, der paa mange steder har dannet undergrunden for jordsmonnet, og som, sammen med rester af raadnende planter og dyrelevninger, danner den sorte muld. Af denne grund kan man ikke overalt af det faste fjelds beskaffenhed slutte sig til jordsmonnets egenskaber, men da de stene og den sand, som har dannet jordsmonnet, oftest ikke er flyttet saa særdeles langt, har det faste fjeld over store stræk- uinger været bestemmende for jordsmonnets beskaffenhed. I de dele af Østfinmarken, hvor det faste fjeld bestaar væsent- lig af kvartssandstene, kvartsSkifere og lignende tung-tforvitrelige bergarter, ligger landet oftest goldt og nøgent, bestaar af de af frosten søndersprængte blokke og stene dækkede af et tarveligt mosdække; thi disse kvartsstene ødelægges vistnok ved forandring af temperaturen, naar de ved varmen udvider sig eller ved kul- den trækker sig sammen, og dernæst sprænger vandet, der fryser i sprækker og afløsningsflader, blokke løs, saa at store dele af Finmarken ligger dækket af sten i sten; men disse stene, hvori livarts er den vigtigste bestanddel, sønderfalder ikke let til sand og bliver ikke til ler, og har desuden ved sin forvitring ei heller ka1i og fosforsyre at afgive til de p1anter, som maatte forsøge at vokse der. Varangerhalvøen og store dele af Østfinmarken, hvor disse tungtforvitrelige bergarter raader, er derfor hverken godt græs- land eller godt skogland. Det er de allerlaveste dele af landet, som har ligget under havets niveau, som har noget jordsmon, dannet af det, som havet har skyllet op. Noget bedre jordsmon er der i de dele af Vestfinmarken og Sydvaranger, hvor grundfjeldets bergarter, gneisen og forskjellige skifere med granit danner det faste fjeld; thi vistnok er disse bergarters forvitringsprodukter ikke særlig frugtbargjørende, men de er dog bedre end hine kvartsbergarter i Østfinmarken, og man ser, at skogen trives bedre i disse gneis- og granit1andskaber. De skiferlandskaber, som i Tromsø amt giver god jord og udmærkede beiter, har ikke synderlig udbredelse i Finmarken. Dyrkbart jordsmon er der da i Finmarken paa de steder, hvor den glacia1e aur dækker det faste fjeld, videre langs kysterne i ringe høide, hvor havet har skyllet op sand, ler, skjæl i gam- mel tid, og endelig er der langs e1vene paa mange steder moer, som elv-ene har slæbt sammen, og som giver en ski-ind jord. Hertil kommer myrerne. Jordsmonnet i Finmarken kan dog vistnok ikke i og for sig betegnes som ufrugtbarere end i andre dele af Norge; der er
