VASDRAG. 3 I V Fra en ved sjøen mod nord indgaaende bugt fører nu chaussée over til Langfjordvatn, og flere veie er under anlæg i denne egn. Skogen ved Øvre Klostervatn er ikke høivoksen, men giver landskabet et frodigt udseende; som regel er jordbunden tem- melig fattig, med stene. Ved Svanviken, hvor Langfjorddalen og Pasvikdalen støder sammen, bor den største del af hele dalens befolkning Baade den norske og den russiske side er nu der dyrket og bebygget. Kvænerne er den overveiende del af befolk- ningen, paa den russiske side er de eneraadende, paa den norske side er de ialfald ligesaa talrige som nordmændene. Der er ingen russere paa østre side af vandet, ligesom russerne i det hele ikke har ko1oniseret grændsedistrikterne, men kun tilladt kvænerne at slaa sig ned der. Ved Øvre Klostervatn er flade strækninger optagne af myr eller skog, og midt i disse ligger den store, langstrakte, temmelig grunde indsjø. Det er et stykke finlaudsk natur. Bredderne er ganske lave, saa de overskylles i flomtiden, og birkeskogen naar frem til vandkanten. Længere oppe paa tørrere lænde er furuen blandet ind mellem birken. Ved Mellesmo fin(les her verdens nordligste grantræer, en gruppe paa 12–14 stykker lidt sønden- for Svanvik. I skogene er vildt, rype, bare og tiur, og paa vandet ligesom opefter hele Pasvikelven er der talrige svømme- fugle. Man har sammenlignet naturen omkring Øvre Klostervatn med den finlandske; der er rækker af flade furumoer og lave aaser, utallige smaa og store sjøer og en fri horiZont, og ensom- heden afbrydes kun, naar man en sjelden gang kommer forbi et nybygge. Bebyggelsen er temmelig spredt og forholdsvis ny. Alle gamle er selv indvandrede dels fra Finland, dels fra Østerdalen og Dovre. Til denne Pasvikdalens øvre del kan man komme ved at følge elven den beskrevne vei fra dens munding i fjorden og opover. Men man kan ogsaa reise til Langfjord, en arm af Bøk- fjorden, der gaar mod syd og fører over i Langfjorddalen, der naar Pasvikdalen ca. 4 mil fra havet. Elveveien er den besvær- ligste paa grund af de 3 nævnte store fosser i elvens nedre løb. Pasvikelven falder ud i Öoalbmejavrre i to arme, den ene ved den norske ø Lille Skogø, den anden 1.5 km. længere syd, og ved disse to arme dannes en ø, Store Skogø (Mánnikkösuolo, skoltefinsk Snæ-lavar), hvilken tilhører Rusland. Ovenfor ()oalbmejavrre forbi Skogø flyder elven stille og jevnt mod vest og sydvest. Vandet er flere steder grundt. Elve- bredderne har tæt smaaskog, der foruden birk og furu har endel or, asp, rogn og hegg. Omtrent 7 km. ovenfor Lille Skogø danner elven Melkefossen
