VASDRAG. 3l 3 og i Rusland 4976 km.’, tilsammen er Pasvikelvens nedslags- distrikt 20890 km.’ Enaresjøen er som nævnt 2530 km.9 stor. For at give be- greb om, hvad dette vil sige, kan bringes i erindring, at Mjøsen er 359 km.’, saa Enaresjøen er 7 gange saa stor som Mjøsen. A1–ealet af Norges 6 største indsjøer, Mjøsen, Fæmunden, Røsvatn, Randsfjorden, Tyrifjorden og Snaasenvatn, er tilsammen ikke halvt saa stor som Enaresjøen. Enaresjøen er fuld af store øer og holmer i hundredevis, og enkelte af de større øer naar op til l0 til 16 km.’, og svære bugter gaar ind fra dette indlandshav som smaa fjorde. Foruden Ivalojoki, der falder ud i Enaresjøen ved den søndre ende, op- tager den ogsaa flere betydelige elve med sydlig retning. Hovedvasdraget, som falder i Enaresjøen, heder Ivalojoki, er omtrent 140 km. langt og optager paa nordsiden en betydelig elv, som heder Repojoki. Pasvikelvens længde i Norge er 106 km., og fra grændsen mod Rusland til Enaresjøen er 22 km., saa elvens samlede længde bliver l28 km. fra Enaresjøen. Næsten paa hele denne strækning af 106 km. danner Pas- vikelven grændsen mellem Norge og Rusland, men paa en kort strækning, omtrent 2.5 km., i sin nedre del gaar den gjennem russisk territorium ved Boris Gleb, medens den paa de sidste 1.5 km. er omgivet af norsk land paa begge si(ler. Den falder ud inderst i Bøkfjorden ved Elvenes. Pasvikelv er en fornorskning af det skoltelappiske «Baöe- væijok», som efter Friis skal betyde «Skytterdalselv». Kvænerne kalder den «Patsjoki». Keilhau, som reiste her i 1827, siger, at denne benævnelse, Pasvike1ven, ikke var kjendt i egnen, at russerne kalder den Passe-reka, og at nordmændene kalder den Kløsterelven, det er Klosterelv, formodentlig deraf, at munkeklosteret i Peisen engang har tilegnet sig denne elv, og drev dens anselige lakseflskeri. Pasvikelvens vasdrag er ofte bereist af undersøgere, og disse reiser er beskrevne af professor Keilhau,“auditør Chr. A. Wulfs- berg, professor .]. A. Friis og distriktslæge A. B. Wessel og flere, hvilke beskrivelser her er benyttede Elven følges her i denne beskrivelse fra fjorden opover mod grændsen. Ved Elvenes, hvor Pasvikelven munder ud i Bøkfjorden, er der færgested for veien, som fører fra Jarfjorden til Kirkenes. Elvenes og omgivelser omtales af de fleste reisende som et ualmindelig vakkert sted, og det er jo ogsaa saa, at naar man fra de nøgne, veir-haarde og taagede egne omkring Vadsø kommer ind til de skogklædte egne i denne l1mere fjord, saa er over- gangen meget til det bedre.
