- VASDRAG. 28 V som færdselsvei mellem de enkelte bebyggede steder langs elven, og særlig som forbindelsesvei mellem handelsstederne og fiske- værene ude ved kysten og det indre af landet helt opover forbi Karasjok. De tilfrosne elve og de om vinteren snedækte myrstrækninger, og det hele snedækte land danner paa den tid tilsammen ud- mærkede færdselsveie i alle retninger. – Flødning foregaar i vasdraget fra alle dets kildeelve; den samlede tømmermasse udgjør dog kun en 100–120 tylvter tøm- mer aarlig og bestaar udelukkende af det i Statens skoge udviste tømmer. Noget reglement eller tarif for færdsel og flødning findes ikke. Paa den nederste del af elven flødes tømmeret i flaader. Tømmerflaader kan passere nedover Storfossen under passende vandstand og styres da midt efter stryket Overalt i vasdraget og dets bielve drives lønnende flskeri. I sjøerne fiskes især sik og ørret, men i selve hovedelven drives et betydeligt laksefiskeri, der dog i de senere aar er meget aftaget, efter de omkringboendes paastand paa grund af ufornuftigt fiskeri. I Tana er der overalt en mængde stængsler og fiske- gjærder. Laksefangsten i Tana er omtalt senere. Selve Tana og dens bielve er guldførende, som senere omtalt. Tanadalføret er som regel bevokset med skog, væsentlig birk, i det nedre dalløb nærmest birkekrat, høiere oppe større birke- træer. Ved Levojokkas udløb begynder furuen at indfinde sig, og noget længere oppe, særlig langs Anarjokka, har furuskogen næsten overtaget over birkeskogen, og der er mange større furu- træer. Ellers er der hist og her nogle aspetræer, nu og da hegg og rogn. Af buskvekster –sees forskjellige seljearter, ener samt vild ribs og høiere oppe dvergbirk. Selve dalføret, der i det hele er vakkert, er i den nedre del meget bredt, bliver smalere, eftersom man kommer opover, og be- grændses overalt, naar undtages Skie(“iöamjokkas øverste løb og langs vestsiden af Anarjokka, af forholdsvis betydelige høider, det vil her sige høider paa 3O0 a 500 m., sjelden mere. Tana dannes ved sammenløb af to betydelige elvesystemer, nemlig Karasjokka og Anarjokka, og deles naturligen i to dele, sti-ækningen ovenfor Karasjokkas og Anarjokkas sammenløb, og den egentlige Tana. Som hovedelv kunde man regne Jeäjokka eller Karasjokka og Anarjokka; men det er dog maaske bekvemmest at betragte som hovedvasdrag det vasdrag, der danner grændsen mellem Norge og Finland, saa at hovedvasdraget begynder med Skieððamjokka, hvilken grændseelv for-ener sig med Anarjokka, hvilken sidste derpaa er grændseelv; den sidste er paa de finlandske karter benævnt
