. VASDRAG. ‘285 mod Polmak og Finland 78 km., derpaa flyder den paa en stræk- ning af 2O km. gjennem Polmak herred og paa en strækning af 38 km. gjennem Tanen herred. Mod vest grændser nedslagsdistriktet til Altenelvens elve- system, og vandskjellet gaar fra syd mod nord. Mod nord grænd- ser nedslagsdistriktet til de i Porsangerfjorden og Laksefjorden faldende e1vesystemer. Mod øst henter elven sine tilløb fra den flnla.ndske lapmarks mange smaasj øer, og nedslagsdistriktet grændser dels til nedslagsdistriktet for de i den store indsjø Enaretræsk løbende elve, der hører til Pasvikelvens nedslagsdistrikt, dels grændser det mod N eidenelvens nedslagsdistrikt og til nogle smaa- elves, som falder i Varangerfjorden. Kildeelvene Anarjokka, Karasjokka og Jesjokka er, naar man kommer et stykke op i dem, meget stride og opfyldte af stryk og strømme, men selve Tana og Karasjokka til omtrent 1O km. ovenfor Karasjok kirkeby flyder som en mægtig, stille flod, hvor baadfarten med 1mdtagelse af et enkelt punkt, Stor-j’ossen, foregaar let og uhindret. Elven er vistnok i den øverste del noget opfyldt med banker og gr1mder, men med det fornødne kjendskab kan baaden styres gjennem render og far. Elven er saaledes farbar for baade lige fra mundingen og op i Je.§jokkas kildesjø Jeåjavrre, men Jeåjokka kan dog kun be- tragtes som farbar nedover; opover maa paa den største del af veien baaden trækkes over land forbi de fleste stryk. Anarjokka er farbar flere mil op, og Karasjokka er farbar omtrent til det punkt, hvor den optager Bavtajokka. “ I vasdraget er ikke anstillet vandstandsobservationer eller foretaget noget længdenivellement. Det relative fald i en af dens hovedkilder, Je§jokka, er meget betydeligt, det samme er tilfældet i bielven Kan-asjokkas øvre del, men Anarjokka og selve Tana har høist ubetydeligt fald, der desuden er koncentreret i stryk. Sammenløbet af Anarjokka og Skieðöamjokka, 266 km. fra havet, ligger 222 m. o. h., saa at det gjennemsnitlige fald bliver l paa l 200. Elven mangler regulerende bassiner, hvorfor vandstandvaria- tionerne er særdeles store. I Karasjokka kan flommen stige. 8–9 m. over almindeligt sommervand og oversvømmer da de omkring liggende marker, og ved Storfossen kan den stige en 7 m. over denne vandstand. Isgangen i elven er voldsom, og naar isen stues op og dæmmer elven op, kan betydelige over- svømmelser foraarsages. Z Vandmasseobservationer er ikke foretaget i vasdraget, men efter neds1agsdistriktet og nedbøren skulde elven ved almindeligt sommervand føre ca. 170 m.9 pr. sekund og i flom omkring l50O m.3; mangelen paa regulerende bassiner vil gjøre flommen vo1dsom.
