VASDRAG. 281 Porsange1–fjord og Veineselven ved indløbet til fjorden; de har sine kilder paa den store halvø, der adskiller Laksefjorden fra Porsangerfjorden. Skjønt ingen af elvene er store, fiskes der i hver af dem aarlig endel hundrede kg. fisk, i Veineselven for- nemlig laks, i Lille Porsangerelv derimod især sjørøyr og sjø- ørret. Laksen skal i Veineselven gaa op et Snes km., medens den i Lille Porsangerelv gaar op i et mindre vand, der ligger i omtrent 1O km.s afstand fra sjøen. Andre elve i Lebesby paa vestsiden af Laksefjord er Master- neselven og Stordabselven. Elve paa kyststrælmingen fra Stor-fjordelven i Lebesby til Tana. – Storþordelven eller Storelven eller Rætkajokka udmunder i den inderste fjorbund af Laksefjord og er de øvrige betydelig over- legen i størrelse. Dens længde er omkring 5O km., og den mod- tager flere ikke ubetydelige bielve. Nedslagsdistriktet, der ligger i Lebesby og Kistrand herreder, er ca. 805 km.2 Laksens gang i denne elv er mærkelig. 15 km. fra mun- dingen optager elven fra vestnordvest bie]veu Lubbojokka, der har tilløb fra lavtliggende, tildels større vande. Hovedelven derimod kommer fra nordsiden af Gaisserne, den række af høie fje]de, som med retning fra øst mod vest danner begrændsningen af det bagenfor liggende lave, store finmarkske plateau. Hovedelven næres saaledes udover sommeren hovedsagelig af de smeltende store snemasser paa Gaissernes nordlige afheldning, og dens vand er koldt og har snevandets eiendommelige, grønklare farve med den dertil hørende meget lyse elvebund. Lubbojokka derimod, som har sit hovedtilløb fra forholdsvis lavtliggende, myrlændte landstrækninger, der ikke støder op til Gaisserne, har temmelig .mørk bund samt varmere og br1mt eller myrfarvet vand î). Det viser sig nu her, at al laks, som gaar op i Storfjord- elven, tager veien op i Lubbojokka, uagtet denne ved sammen- løbet fører en langt mindre, maaske 3 gange saa liden, vand- masse som hovedelven, og- uagtet der i hovedelven paa en stræk- ning af mangfoldige km. ovenfor sam.menløbet ikke findes nogen hindring for fiskens gang. Laksen foretrækker Lubbojokkas mørke bund og dens bruntfarvede, varme vand fremfor hovedelvens 1:igeligere, men kolde og klarere vand paa lys bund. Noget lignende gjør sig gjældende mange steder i Finmarken. Adamselven, der udmunder i en sidefjord, Adamsfjorden, til Laksefjorden, har retning mod nordnordvest. I denne elv er der en stor, stei1 foss, maaske den høieste i
- –
l) Den 12te juli 1880 havde Lubbojokkas vand saaledes efter flere dages kjøligt veir en temperatur omtrent 30 R. høiere end hovedelvens
