28O F11mA1u(ENs Au-r. fjeldkant. Her vokser birk og furu udover strømmen. Straks ovenfor, tæt indtil foden af den 1000 m. høie Gaggagaissa, har man for sig det ca. Vi mil lange Gaggavatn med skogbevoksede holmer, trange sund og bugtede udvidninger,. rigt paa ørret, og her pleier ogsaa ænder at holde til. I Øvre Laksevatn falder ogsaa Kobbejokka. 7–8 km. i syd for Lakselvens kape1 kommer ned i hoved- elven en liden tverelv, der styrter sig med 1odret fald ned i en smal kløft, indesluttet af meget steile vægge.] Lakselven og Stabburselven har udfyldt den vestligste af de to bugter, hvori Porsangerfjorden inderst er de1t. De to elve har i tidernes løb ført saa meget grus og sten ud i sjøen, at bugten er ganske opgrundet. Omkring Stabburselvens udJøb er store strækninger fjære, medens det ved høivande ser ud som et hav. Denne inderste bugt af Porsangerfjorden, der er henimod 15 km. lang, fyldes med en rivende strøm, naar sjøen flør, og tømmes, naar den fa1der. Fra Lakselven bør man kun reise, naar strømmen er gunstig; men heller ikke da er det altid let; thi blæser der en stærk vind imod strømmen, toppes bølgerne op til en farlig strømsjø. Større og dybtgaaende baade kan endog komme til at vente i ugevis, før de faar reise. Brænneelven eller Loutejokka har et ca. 134 km. stort ned- slagsdistrikt. Den kommer ikke fra Gaggajavrre, som i O. J. BroCh-S statistisk aarbog angivet. Gaggajavrres afløb gaar til Lakselven. BroCh angiver Brænnee1vens nedslagsdistrikt til 65O km.2 og Lakse1vens til 53O km.9 Den førstes er neppe mere end 134 km.? Lakselvens derimod ca. l 670 km.9, saavidt man kan dømme efter de forhaandenværende mindre nøiagtige karter. Bør-selven, hvis nedslagsdistrikt udgjør ca. 91O km.2, har først nordlig retning og kaldes da af finnerne B12s“sojokka. Den gjør saa en bøining mod vest, idet den optager tilløb fra øst, og falder ud paa østsiden af Porsa11gerfjorden, hvor der er en forholdsvis tæt bebygning. Omtrent 1 mils vei oppe ved Børselven begynder en række prægtige fossefald og stryk. Laksen gaar dog op gjennem alle. Elven strømmer her paa ïZ4 mils strækning gjennem temmelig høit land. Elvebunden er hvid kvartsskifer, mod hvilken det klare vand faar en egen farvetone. Passet er trangt og vildt, seet fra de høie, bratte skrænter. K)æselven paa Porsangerfjordens østside kommer fra et tjern, hvis bredder er bevokset med birkeskog og gaar mod vest ud i Kjæsbugten. Paa vestsiden af Laksefjord udmunder to e1ve, Lille Pors- angerelv og Veineselven. Den første falder ud i bunden af Lille S
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/293
Utseende