VASDRAG 26 7 24O m. o. h., og høiden ved Jotkaelvens munding er 98 m. o. h., saa faldet er l42 m. Man kan ro fra m1mdingen af Altenelven til Savððo; men her er det ikke muligt at trænge længere frem langs elven; denne er, som berørt, paa en strækning aldeles utilgjængelig; der er uhyggelige styrtninger, under hvilke elven i en smal kløft trænger sig frem, dannende stryk paa stryk, foss paa foss. Savððoguoikka danner den øverste grændse for laksens opgang; de betydelige fald kan den ikke overvinde; i sine forgjæves forsøg paa at trænge op her samler den sig i store masser under de nederste fald og gjør disse til rige fiskepladse. Nedenfor Savððofossen er de prægtige fiskepladse Mustakoski og Pulverinkoski. Strækningen fra “§av(3öoguoikka til elvens udlɔb i Altenflord. Paa denne strækning findes ingen indsjøer af nogen betydning; de steder af samme, der af beboerne betegnes som saadanne – Savðöo- vatn –-er kun et par hundrede meter brede udvidelser af elve- leiet. Savðöogammen er en i sin tid af hertugen af Roxburgh opbygget fiskerhytte, og herfra udnyttes de prægtige fiskepladse i nærheden. Gammen ligger i en uhyre kjedel, hvorfra ingen udvei kan sees. 0pover siderne staar det neppe i menneskelig magt at klavre. Nedenfor Savðöofosserne er elveleiet en smal kløft, hvor vandet brusende og skummende Styrter frem, dannende stryk i stryk. Bredderne er vilde urer, som er bratte og bevægelige; ved at løsne en eneste sten, kan hele stenskred sættes i bevægelse. Vaar og høst løsner stenmasser af disse urer og styrter ned i elven, der opdæmmes, indtil den atter baner sig et nyt leie. Farten paa denne strækning er besværlig og ofte farlig; breddens beskaffenhed gjør det umuligt at drage baaden langs stranden, hvorfor man med tauge trækker den op gjennem selve fosserne og strykene, medens reisetøiet med besvær bringes frem over uren. – Nedenfor Savððovatn bliver paa ét sted hele dalbundens bredde ca. l5–20 m., og denne kløft udfyldes af elven, som her dan- ner Kap-ukoski (Gabo) et af mindre, lodrette fald afbrudt, vildt stryk med sten og ur. Farten op gjennem dette er besværlig og vanske1ig; de reisende, der i aarenes løb har passeret dette stryk, har – formodentlig gjennemtrængt af følelsen af at have udret- tet noget stort –- anbragt sine navne paa en stor klippeblok øverst i fossen, som af den grund af kvænerne har faaet navnet «skriverstenen » . Længer ned ved fiskeboden Sandia er omgivelserne venlige, ligesom elven her har et stille og roligt løb; dalbunden er som sædvanlig bevokset med birkeskog.
