266 FINMARKENS AMT– først retning mod sydsydøst, idet det gjennemløber Vuolddejavrre og Soadnojavrre, og bøier saa mod øst, idet det optager tilløb fra de to indsjøer GæsyZjavrre og Tsjuojajavrre. Elven faar saa mere retning mod nordøst og optager i nærheden af Biggejavrre fleld-stue afløb fra en række indsjøer, hvorefter den falder i Altenelven i dennes udvidelse ved Matse. I Njallajavrre falder fra sydøst tilløbet fra Loavskajam-re. Fra øst optager Altenelven Lappojokka, der kommer fra Lappo- javrre. Lappojavrre ligger i en forsænkning, omgivet af tæt birke- skog. Ved sjøens sydende er en fjeldstue. Lappojavrre bestaar i den sydlige ende af tre med smale sund forenede og med en mængde mindre øer opfyldte smaavande; den egentlige indsjø regnes for at være l mil lang og V–1 mil bred, bredderne er lave og som regel bedækkede med birkeskog og renmose. Mellem Lappojavrre og Suoäjavrre gaar vandskjellet mellem de to store elvedistrikter Alten og Tana. Paa høisletterne tyndes skogen betydelig og giver plads for dvergbirken, medens renmosen bedækker hver plet af overfladen. Denne egn er rypernes rette hjem, de flyvefærdige unger træffes i mængde i lyngen og i det lave, forkrøblede bir- kekrat. Paa flere steder er der vidtstrakte multemyrer.] Strækningen fra Ladnaffavrre til;§av(?öofaldene. N edenfor Lad- natjavrre ligger sjøen Virdnejavrre. De to sjøer forbindes ved en sammenhængende række stryk, hvis bredder er utilgjængelige. Strykene, hvis længde er ca. 3 km., kaldes Virdneguoikka. Virdnejavrre er en indsjø af omtrent samme størrelse som Ladnatjavrre. Bredderne ved Virdneguoikka er flere hundrede fod høie og udoverhængende. Sjøen besøges et par gange om aaret af en finnefamilie, som her driver fiskeri. Fra Virdnejavrre til nedenfor Savððo, en strækning af ca. 6 km., er elven utilgjængelig og ubekjendt. Bredderne er saa steile og ufarbare, at man fra disse ikke kan se elven, men en del af denne skal være synlig fra en fjeldtop inde i landet. Ifølge barometerobservationer falder elven paa denne strækning henimod 150 m. At dømme efter duren af vandet, der kan høres langt inde i fjeldene, maa en del af dette fald være koncentreret i fosser. Den øverste del af denne strækning har faaet navnet Marraguoikka, medens den nederste ende af samme fører navnet S?avööoguoikka, hvilket navn imidlertid kun egentlig gjælder de 2 nederste koncentrerede fald; det øverste af disse har et fald af 5 til 6 m., og det nederste af 3 til 4 m. Ved Koutokeinos grændse nedenfor Virdnejavrre ligger elven
