I–IAVE’I’ 0G FJORDENE. 229 I den vide munding mellem Søren og Rolfsøen er der gode mærker: den runde Skibsholme og den lidt søndenfor samme lig- gende flade og lave Revshx)lme, som dog ikke vil vise sig langt paa sjøen. Rolfsøen med den straks nordenfor liggende Ingø og i Særdeleshed Hjelmsø har alle høie fjelde, som sees i betydelig afstand. Den sidste ø er meget steil mod havsiden, og naar den sees nordøst fra, vil Hjel-msostauren, en høi og smal fjeldspids paa øens nordlige ende, tydelig skjelnes fra den øvrige del af Hjelmsø. Ved vestkysten af Magerøen ligger nogle mindre høie og bratte øer, der fører navn af Sfappene. Stappestauren, som er Store Stappens vestlige del, har kjendelig skikkelse som I–Ijelmsøstauren. Knivsh;iælodden, der er Magerøens og Europas nordligste pynt, er lavt land; det“østenfor liggende høiere og mod havet brat afgaa- ende No-rdkap sees, førend man er kommen saa langt nordlig, at det viser sig udenfor Knivskjælodden. Magerøen vil i alminde- lighed let kunne kjendes som landsende, naar man ikke befin(ler sig for langt mod nord. En indseiling fra havet er der til den nordenfor Rolfsøen liggende mindre ø Ingø, hvis havn paa øens nordside ved sin be- liggenhed ud mod havet er skikket til at optage de arkangel- farere, der paa dette strøg nødsages til at søge havn. Denne havn er forøvrigt noget aaben for nordveStlig vind, og det er ogsaa vanskeligt at komme under seil med denne vind. Anduvningsmærke er ogsaa her Fruholmen fyr. Indseilingen til havnen sker mellem Fruholmen, paa hvilken fyr-et staar, og Stabben, hvorefter man holder Seiskjær, som stedse bryder, og som man kan gaa temmelig nær-, om bagbord. Mellem Ifielm-Sø og Rol“fsøen med Inge er indseilinge11 fra havet bred og fuldkommen ren. Man kan fra denne indseiling finde ankerplads i Havøs2md eller Ro(fsøhavn. Endelig er der ogsaa en indseiling fra havet nordenfor Mager- øen, fra hvilken man kan søge den paa øen værende Gjæ-svær havn, eller ogsaa gaa videre imellem Maa9ø og Ifielmsø. I første til- fælde seiler man udenom det ved Magerøens nordvestlige ende liggende Langskjær og ind imellem Bogstappen og Lysø. De nor- denfor Re.fsholmen og Bokø liggende blinde grunder undgaa-es. Der kan ankres nordøstlig for det lille ved Store Lyngø liggende skjær paa 6–8 favne vand, eller mindre fartøier ankrer i bugten ved Gjæsvær paa 3–4 favne vand, sandbund. Kommer man derimod vestenfra og vil søge havn i Gjæsvær, seiles ind nordenfor skjæret Leikua, sort varde med hvidt belte, mod Molvikholmen, som man holder en kabellængde om styrbord. Paa Molvikboen er stage med kost. Vil man ankre i den førom- talte nordlige havn ved Lyngøskjæret, styres fra Molvikholmen
