224 W J–’INMARKENS AMT. kanariske furu (pinus (–anariensis), der hører hjemme paa Teneriffa og nogle andre af de kanariske øer og danner vidtstrakte skoge fra havstranden til 6000 fods høide over havet. Der træffes paa Norges kyster ogsaa rester af andre træer, som har sit hjem paa de kanariske øer. Deres forekomst blandt de planter, Golf- strømmen fører med sig, kan forklares ved den saakaldte ekva- torialstrøm, der fører ind i de have, hvor Golfst1–ømmen begynder-, omkring de vestindiske øer og især i den mexikanske bugt. Almindelig furu (pinus silvestrisË) hører ogsaa til de træer, som er fundne blandt drivveden. Løvtræer af fremmed oprindelse træffes kun i ringe mængde; dette har vistnok sin grund deri, at den rækved, som samles af løvtræer i disse egne, brændes som ved om Vinteren. Først brændes nemlig den del af rækveden, som er mest graa og istykkerslaaet af bølgerne. Dernæst kan 1øvtræveden kun 1mdtagelsesvis taale en lang sjøreise uden at blive saa vastrukken, at den synker. De beret“ ninger, man har om, at hele huse er «opført af mahogny», stam- mer vistnok fra de kolossale firkantede bjælker af det træ, hvoraf cigarkasser gjøres (Cedrela), som er drevet iland fra forliste fartøier. Af løvtræer er fundne blandt drivveden asp, pil og flere. Den udenlandske rækved bestaar da først af det amerikanske lærketræ (lariɔ: ameriCana), dernæst er der i drivveden Weymouth- furuen (pinus strobus), samt maaske en amerikansk hvidgran (pieea albaj. Andre af havets strømme til Finmarkens kyster førte plante- rester er .s:jøbønner (entada sCandens). Det er bønnerne af en s1yng- p1ante (af familien mimoseæ); de hører til de hyppigste fund, man har gjort og gjør paa Norges kyster. De er fundne spredt i det sydlige Norge og i Bohuslæn, men fra Søndmøre af træffes de hyppig helt op til Sydvaranger; saadanne bønner er ogsaa fundet paa SpitZbergen og Novaja Semlja og paa de britiske øer. Disse almindelig kjendte bønner har tilligemed nogle andre bønner paa den norske l(yst faaet mange navne som sjøbønner, sjø- nødder, tangbønner, valnødder, golfsnødder samt «løsningsstene», og «buskapsstene» paa grund af sin antagne lægende kraft for mennesker og dyr. De af havet opskyllede løsningsstene er bredt hjerteformige, st1mdom mere runde, 4–-6 cm. brede, 1îZs-2îZs cm. tykke, samt ensfarvet og glindsende sortbrune eller ogsaa noget rødag-tige. Disse løsningsstene, forløsningsstene (lausnarstein) er kjendt baade i Norge og paa Island, hvor de ogsaa driver op; de har sit navn deraf, at man tror-, de hjælper kvinder til en let for- løsning, naar de drikker vand, hvori dette frø er kogt, eller naar de anvendes paa andre maader.
