HAVET OG FJORDENE. 223 stammer ved Altenfjord i Vestfinmarken. Ved Hammerfest har man fundet et stort stykke mahogny, som var meget vastruk- kent og fuldt af bormuslingens huller; dette er utvilsomt kom- met fra Vestindien med Golfstrømmen. Sehiibeler omtaler i «Die PflanZenwelt Norwegens», 1873, flere saadanne fund. Steder-, hvor drivtømmer skyller op, er der mangesteder, saa- ledes ved Altenfjordens munding og paa Sørøens vestside, paa Magerøens østre side og i fjordene øst for Nordkyn. Ikke enhver strand er formet slig, at drivgods kastes paa land der. Bedst skikkede synes langgrunde strande, især hvor sandstrækninger afbryder en klippefuld kyst. Paa flere steder i Finmarken kan den hvide sand til sine tider være belagt som en kai af rækved, helst efter vinterstormene, naar vinden staar ret mod land. Hyppig forekommer store former af frø fra de varmere lande; hyppig findes ogsaa lavastykker; kanske mest iøinefal- dende er tømmer og ved af rødagtige bartræer, der ved kysten kaldes «rødgran». Det af havet opkastede tømmer og ved har været nærmere nndersøgt af C. Lindman. Af drivveden eller drivtømmeret er der maaske ved kysten fem gange saa meget rødgran som andenslags drivved. Det er det amerikanske lær-kefræ (lar-ix ameriCa)2aj, som giver det hos os forekommende drivtømmer, som kaldes rødgran. Dette træ hører hjemme i den østlige del af Nordamerika fra Hudsonbugten sydover til Pennsylvanien og New Jersey; det er almindelig i de stater, som naar op til St. Lawrence-floden, men danner kun skog nordenfor denne, saaledes i Kanada, Labra- dor, Ny Braunsvig, New Foundland og Ny Skotland. Træet naar op til 80–10O fods høide i Labrador og New Foundland. Efter aarringerne hos rækveden af rødgranen har denne hørt hjemme i et nordligere klima. Den er sandsynligvis kommen fra det sydlige Labrador, Kanada, New Foundland og de nordligste forenede stater. IIvidgT–an er mindre hyppig end rødgranen, men forekommer som rækved. Blandt denne rækved gjenkjendes let den i Norge voksende almindelige gran (pieea exCelsa), og al den ved kysten opdrivende hvide barved benævnes hvidgran. Rækved af almindelige gran (pieea excelsa) forekommer hyp- pig; desuden maaske en amerikansk hvidgran (piCea albaj. Af furuer er der fundet et par arter blandt drivtømmeret, saaledes VVeymouth-fumen, der vokser fra Kanada og New Found- land ned til Georgien. Desuden er funden den ved Atlanterhavets kyster voksende
