Nordkap nævnes forøvrig første gang i Stephen Burrows (Burroughs) beretning om den anden nordøstfærd af 1556, idet han siger: Nordkap, som jeg kaldte saaledes paa den første reise.
Jan Huyghen van Linsehoten, født i Haarlem i 1563, død i Enkhuysen i 1611, deltog i den ekspedition, som under Willem Barentsch i 1594 udgik fra Holland til kysterne af Norge, Rusland o. s. v. for at søge veien til Kina. Han blev senere en berømt opdager og sjømand.
Han har skrevet: Voyagie, ofte schip-vaert, van Jan Huyghen van Linschoten, van by Noorden om langes Noorwegen de Noortcaep, Laplant, Vinlant [&c.]. Anno 1594 en 1595. Franeker [1601]. Den indeholder flere kobberstukne profiler af Nordkap, Nordkyn, Vardøhus.
En udgave, Amsterdam 1624, indeholder 3 kobberstukne profiler af Nordkap, 1 af Nordkyn og Nordkap, 2 af Vardøhus; 1 tegning af Vardøhus by, 1 Norges kart.
Enn liden Undervisning om Findmarchen och detz Handell heder et mellem 1570 og 1590 forfattet skrift, der findes blandt «Historisk-topografiske Skrifter om Norge og norske Landsdele» i det 16de aarhundrede, udgivne ved G. Storm for kildeskriftfondet. Forfatterens navn kjendes ikke, men han har sandsynligvis været prest i et sogn i Vestfinmarken.
I aaret 1599 foretog Kristian IV en reise til Finmarken med en eskadre. Fra denne reise er der 2 dagbøger, en af Sigvard Grubbe og en af Jonas Carisius. Sigvard Grubbes (latinske) dagbog er trykt i «Samling af åtskilliga Handlinger och Påmindelser» etc., utgifven af Sven Bring, III (Lund 1758); Carisii reisebeskrivelse findes i «Samlung zur Dänischen Geschichte, Munzkentniss» etc. durch Johann Heinrich Schlegel, I. De to dagbøger stemmer ikke altid overens i detaljerne, uagtet begge forfattere var ombord paa samme skib, «Victor».
Stephan Hans Stephanius, født i Kjøbenhavn 1599, fra 1630 professor i Sorø og siden kongelig historiograf, har i 1629 udgivet en liden samling af arbeider om Norge og Danmark:
Stephanus Johannis Stephanius: De Regiae Daniae et Norwegiæ Tractatus varij. Lugduni Batavorum 1629.
Det, som handler om Finmarken, er taget af lidt ældre arbeider og har til overskrift «Chorographica Daniæ descriptio, compendio è Jona Coldingensi & Isacio Pontano, aliisque excerpta».
Her hidsættes det, som vedkommer Finmarken:
«Wardhusia (Vardøhus), Norges og vel næsten kristenhedens nordligste fæstning, ligger paa øen Warda (Vardø), som i omkreds er én og en halv norsk mil (man maa mærke sig, at en norsk mil svarer til to tyske). Afstanden fra fastlandet er omtrent en fjerdedels mil; i længden strækker øen sig henimod en
