AARsT1m-:RNE os vE11u.1GET. 193 Nordenvinden varer derimod her sjelden 8 dage, og søndenvinden omtrent aldrig saalænge som 3 dage itræk. Nordenvinden og nordøsten sætter ofte her et forfærdeligt hav ind paa kysten. Der er i saadan vind som oftest ufarbart paa Sørøens udside. Det har hændt, at man i 3 uger ikke har kunnet komme med baad fra fjord til fjord. Den store orkan i 1882, der anrettede saa stor skade overalt i Vestfinmarken – ikke mindst paa Sørøen –- kom fra sydvest. Paa indsiden – i Sørøsundet – kan der ofte blæse en ganske anden vind end ude i havet. Som regel falder vinden der enten ind eller ud sundet. Kastevinde fra de omliggende høie fjelde er meget hyppige. Øerne omkring Hammerfest har et ublidt klima. Kun som en Sjeldenhed ser man solen paa disse øer; sommeren er uden varme, og man kan neppe glæde sig ved nogle faa klare dage. Snart driver nordvesten tætte skyer indover landet. Strømme af regn styrter ned fra dem, og taagen drager sig i dagevis hen- over jorden. Længer ind i fjordene er der mest lette og forbi- gaaende regnskurer, og i Alten kan det hænde, at man ser det hele uveir kun som et mørkt sort skybaand mod horiZonten. Om vinteren er det ogsaa fornemmelig og alene nordvesten, som fører de store snemasser ind mod Hammerfest og –næsten uafladelig. Men derfor er ogsaa vinteren her mindre streng end i Alten. Fra sydøst venter derimod Hammerfest klart veir og om vinteren de haardeste stor-me, saa heftige, at man neppe kan holde sig opreist udenfor husene. Astronomen Lindhagen, som i 1850 opholdt sig paa Fuglenes ved Hammerfest for gradmaalingens skyld (se pag. 44–46), siger i sin indberetning, at der fra 16de juli til 20de september ikke var en eneste dag; da himmelen var klar i 24 timer, og hvis der kom en efter stedets begreber vakker dag, saa var det slig, at et par klare timer vekslede med nogle overskyede timer. Først i Oktober fik han flere gode dage til astronomiske iagttagelser til bestemmelse af stedets beliggenhed. Om Kjelvik skriver Leopold von Bu(“h: «Vinteren er i Kjelvik mindre frygtet paa gr1md af sin kulde end for stormene. Thi disse stormes raseri overgaar al beskrivelse. Fra vest og nordvest styrter de rasende ned fra fjeldet. Alt bevæger sig, ingen lyd trænger igjennem larmen og stormens brusen, ingen menneskelig stemme er hørbar; i tykke klæder og pelsværk søger man sløvt ventende at modstaa kulden, og hungeren kan man kun stille med det lille, som man netop har i nærheden, thi der brænder ikke nogen ild, og det er saa- vidt det skjælvende hus staar. Det er en frygtelig tilstand, som ofte kan holde sig i dage. Stormene kommer sædvanligvis, naar . 13 – Finmarkens amt. C
