]’92 FINMARKENS AMT. falder den ogsaa gjerne ud Rognsund og Vargs1md, medens der da kan være stille i Stjernsund; eller den kan falde ud Stjer11– sund og Rognsund, medens der er stille i Vargsund. Hvis det i fjorden blæser landvind, og samtidig havvind vil falde ind et eller flere af s1mdene, giver gjerne landvinden sig, og der bliver havvind, som falder ind i Alten. Ofte hænder det, før det rigtige vestenveir eller nordvestveir kommer, at der fra ganske stille eller fra meget spag landvind kommer temmelig stærke «pust» ud fra Alten, og man siger da: «Landvinden blæser under havvinden.» Sydvesten falder gjerne ind Stjernsund og ud Vargsund, medens den er spag og stille i Rognsund og Altenfjord. Vest til nordvest falder ind i Stjernsund og Rognsund samt Altenfjord, men er spag eller stille i Vargsund. Østlige vinde gaar gjerne ind V al’gS1l11d og ud Stjernsm1d, medens det er taalig stille i Rognsund og Altenfjord; ved at gaa mere mod sydøst falder den ud af Altenfjord igjen. Naar vinden er spag et sted, er den ogsaa ustø med smaa «kjøler» snart fra en kant, snart fra en anden. Udenfor Korsnes kan ofte strøm- og sjøskavlen gaa høit og voldsom. Saadan strømsjø kan være høi og er altid krap, naar vind og strøm mødes. –Ved Korsnes, naar vindene mødes fra to sunde, er strømskavlen værst. Stjerns1md er berygtet for sine ustø og voldsomme vinde. i Vestenvinden er i Altenfjorden udpræget havvind, og den kommer næsten altid med regn og skodde, hvis den bliver stærk. Nordvesten er kold og næsten ligesaa slem med skodde, der i det hele gjerne følger med alt vestenveir. Drager vinden sig mod nord, bliver den straks bedre, og jo mere østlig den bliver, desto sikrere er den ogsaa. Skodde kan dog ogsaa følge med landvinden, men det ansees for en sjeldenhed. Som regel antages, at hvis vinden dreier sig til landvind med solen (mod nord), bliver det staaende veir i længere tid, gaar den modsat vei, bliver den ikke længe staaende fra land. Ligeledes heder det altid: «han taaler ikke meget varme her i Finmarka,» saa hvis det en dag er ordentlig sommer- varme, saa spaaes der straks stygveir. De veirhaardeste strøg paa Seiland er antagelig Bækkarfjord, samt Store og Lille K“ufjord; her er det vanskeligt at faa huse til at staa. Ud mod havet, som paa nordsiden af Sørøen, kan vinden komme meget pludselig, og den kan hurtig slaa om, f. eks. fra sydvest til nordøst; fra sydvest til nord kan den springe i et øieblik. Sydøst og vestenvind kan staa uafbrudt paa i 3–4 uge-r.
