. 6EOLOGI. I 63 Lillienskiold omtaler denne hule saaledes: Der ser man hulen ved stranden udi bjerget, som endnu ilmkommes af russernes fordums retirade og nederlag efter ud- standne skibbrud, til hvis amindelse man endnu ser endel skrift udi klippen indgravet, ja stedet end i denne tid Ryssehulen be- nævnes Nær Domen er en temmelig stor hule med glatpolerede vægge-. Det fører først nedad en skraaning paa 50 alens længde. Saa skraaner hulens bund atter svagt opad, og er nu trang og mørk. Kløften bliver tilsidst meget trang. Den er fulgt mellem 2 a 3OO alen fra aabningen, men fortsætter mørkere og trangere gjennem fjeldet Trij’anshulen er en hule omtrent l km. nordvest for Elvenes, hvilken de græsk-katholske skoltefinner kalder hellig. Keilhau omtaler hulen: Tæt ved Kløsterelvens munding kommer man forbi nogle smaa huler, som ved stenartens tilbøielighed til at forvitre har dannet sig i fjeldsiden. En af dem, som synes at være noget udvidet ved menneskehaand, kaldes Trifanshullet, efter Peisens kirkepatron, den hellige Trifan. Man fortæller, at denne græske helgen engang foretog sig at rense det bekjendte Holme- graanes østlig ved fjordens munding for alle de trolde og utysker, som der havde deres tilhold, og at han paa denne reise herinde gjorde sig et lidet andagtssted i fjeldet. Inde i hulen, til hvis î11(Igang man maa klatre nogle alen op ad den næsten lodrette klippevæg, mødte først en grov lærredsdug som forhæng, derefter helligdo1nmen selv, som bestod i et lidet maleri, forestillende en gudsmoder, samt i et derunder hængende hvidt klæde med et gvldent broderet kors; foran billedet stod tvende smale vokslys, Og paa et bret laa 6–7 tokopekstykker. Nyt-om beretter, at der i Trijanshulen er opstillet et gammelt maleri, der formodentlig gjør krav paa at forestille den her dyr- kede helgen. Denne skal især kunne raade for godt eller slet ff8k(“, og naar skoltefinner drager ud paa denne bedrift, und- Iader de aldrig at vinde helgenens gunst ved ofring af en del §l(0peker» (russisk kobbermynt). Falder ikke fiskeriet ud til deres tilfre(lshed, forsømmer de imidlertid ikke paa tilbageveie11 at reise indom Trifanshulen og tage tilbage de ofrede penge, hvorfor helgenen har gjort saa liden fyldest. Det hænder dog, at de Ved saadanne leiligheder allerede finder skatten hævet, idet norske skoltefinner, der bekjender sig til den protestantiske lære, Og 80m kjender sine stammeslægtningers skikke, allerede før har været der og draget nytte af deres fromme gaver. Dr. ReusCh omtaler, at hulen er 2 m. høi, 2 m. bred og 2.5 m. dl’b- Væggene er ru og ujevne; b1u1den, der ikke ligger mere end
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/176
Utseende