I 62 FINMARKENS AMT. til den anden er omkring 38 m., bredden l2 m. Begge dagaab- ninger ligger i samme høide, og her er volde af blokke med heldning til begge sider, saavel udover som indover mod tunnelen. Fra begge dagaabninger er der temmelig steil skraaning indover mod tunnelens midte, og bunden her ligger omtrent 9 m. under dagaabningen. Paa tun11elens bund ligger nedrasede stene. Taget eller hvælvingen hæver sig høiest ud mod dagaabningerne, men sænker sig indover mod tunnelens midte omtrent i samme for- hold som bunden. Fra bundens dybeste del til loftet har tun- nelen en høide af antagelig omkring l9 m.; ud mod dagaabnin- gerne er høiden noget større. ’ Begge indgangene til tunnelen danner vakre, temmelig regel- mæssige portaler. Sydvest1ig paa Sørøen, noget indenfor forbjerget Knottene, ligger i nogle faa fods høide over havfladen en hule i graa gneis- artet glimmerskifer, der har regelmæssige lag og let lader sig kløve i tykke heller. Hulen har en længde af l9 m., en bredde af l2.5 m. og en høide i den ytre del af 2 m. Over den in- derste tredjede1 hæver hulens gulv sig med en lodret afsats af omkring l m.s høide, medens loftet her fremdeles ligger i samme plan som i den ytre del. Fra hovedhulen skjærer flere sideløb sig indover. Hovedhulens kubikindhold udgjør omkring 4OO km.3 Denne hule ligger kun nogle faa fod over og lige ved strand- kanten, saa brændingerne ved høivande kan slaa ind over hulens gulv. Paa den søndre side af det mellem Breivikbunden og Hasva-ag fremspringende forbjerg, det saakaldte Knotnes, er der ligeledes i den graa gneis nær strandbredden i nogle faa fods høide over havet en lignende hule. Hulens gulv helder 20o mod nordvest efter skiferens faldretning. Knotneshulen har sin historie. Da et engelsk orlogsskib under ufreden i l8l2 søgte ind til det nærliggende handelssted Hasvik, som blev plyndret, søgte handelsmandens familie tilhold i denne hule og opholdt sig der i de 8–14 dage, da engelskmanden laa ud for Hasvik. Indenfor Sværholtklubben paa landtungen mod Porsanger- fjorden er der nogle huler, kaldet Re1ssehulerne eller Russe- hal(len. Den ene er 61 m. lang-, den anden omtrent halvt saa lang I den ene er opmuret et slags bagerovn, vistnok op- ført af russere eller norske fiskere. Her har endel fugle i de senere aar begyndt at ruge; fjeldet er utilgjængeligt. Fjeld- væggen frembyder færre afsatser og holdepunkter end Sværholt- klubben. I Russehellerne skal efter sagnet russiske røvere, der havde plyndret Honningsvaag, være drevet iland, og her fandt de en ynkelig død.
