Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/15

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
2
FINMARKENS AMT.


Industri og husflid er ringe, haandværksdriften ubetydelig.

Handelen er en hovednæringsvei i byerne, og overalt ved kysterne er handelen med russerne, der bytter bort mel mod fisk, af vigtighed. Kun faa skibe hører hjemme i amtet.

Selve landet er i Vestfinmarken nærmest mod havet høit, med bræer, tildels med tinder; udenfor fjordene er der her en skjærgaard. Det indre af Finmarken er en høislette, som er forholdsvis jevn, mest mosgroet og øde. Den østlige del af amtet mangler skjærgaard, har vide aabne fjorde, og landet er et plateauland, steilt ud mod kysten, forholdsvis fladt i høiderne. Kysten er om vinteren fri for is, undtagen inderst i nogle fjorde.

Klimatet er i det hele raat og surt, taaget og stormfuldt, særlig i den lange vinter. Ved kysten er der ikke særdeles koldt til at være saa langt mod nord, men sommeren er kort og den mørke tid lang.

Amtets navn, Finmarken, paa oldnorsk Finmǫrk, er sammensat af finnr, fin, og mǫrk. Mǫrk betyder dels skog (Markirnar brugtes som navn paa de skogstrækninger, som dannede grændsen mellem Sverige og det sydlige Norge; sammenlign Aramǫrk, Øyjaimǫrk, Markir. Ordet forekommer desuden i Vingulmǫrk, Þelamǫrk, Heiðmǫrk). Det forekommer ogsaa som navn paa jordeiendomme baade i Sverige og Danmark (om skogstrækninger) og i Norge (om jordeiendomme, som vel fra først er opryddet i tæt skog).

Desuden har mǫrk ogsaa samme betydning som úbygð, sammenlign eyðimǫrk, ligesom «marken», «skogen» paa flere steder i Norge endnu bruges som modsætning til bygden og den dyrkede jord.

Mǫrk bruges ogsaa alene i betydningen Finnmǫrk. Finnmǫrk betyder da de fjelde og skoge, hvor finnerne holder til (= finnabú).

Skrifter om Finmarken og deres forfattere.


Der er en temmelig betydelig literatur om Finmarken og dets indbyggere, og de reisende, dels nordmænd og dels fremmede, som har skrevet om Finmarken, er ikke faa.

Det turde være paa sin plads at give en oversigt over de vigtigste arbeider om dette amt, hvilke er benyttede ved denne beskrivelse.

I den sidste menneskealder, eller rettere efterat Finmarkens kyster stadig fik faste anløbssteder for dampskibe, er der groet