I36 FINMARKENS AMT. øen til henimod øens midte er efter Leopold von BuCh: Først den ældre gneis paa disse øer og paa den hele vestlige kyst af Mager- øen. I Finbugten i Magerøsundet laa lerskifer tydelig paa denne. Derpaa glimmerskifer i Lille Melvik. Saa lerskiferen i fjeldene i Medet ved Kjelvik. Saa igjen gneis oppe paa Kjelviks østlige fjelde, saa finkornet grauit, begge med liden udbredelse. Derpaa følger meget smaakornet, næsten finkornet diallagsten. Endelig grovkornet diallagsten til det inderste af Magerøens høieste fje1de. Denne bergart følger altsaa paa lerskiferen og kan kun være skilt fra den ved lidt gneis og granit. Den grovkornede sten er ikke den ældste, den ligger tvertimod paa den finkornede. Kni1)shjælodden, Norges nordligste punkt, bestaar af stribet granit. Selve Nordkap bestaar af glimmerskifer med fald 50–80Ö mod østsydøst og sydøst. Langs Porsangerfjorden staar der kvartsit til Repvaag. Leopold von Bu(–h skriver om bergarterne her i den ytre del af Porsanger- fjorden: «Porsangerneset lyser hvidt overalt. Langt borte kunde man tro, at der laa sne, men nei, det er ren hvid kvarts i uhyre leier imellem tydelig og udmærket glimmerskifer. Lagene staar frem, skarpe som knive, og kun vanskelig kan man gaa over dem. De falder stei1t mod nord. KvartSen optræder derhos i saa tynde lag, at den sønderfalder i pragtfulde store plader, som marmor- borde, hvilke kun er faa tommer tykke og mange fod lange. Gam- men –paa Stedet var for størstedelen bygget af dem, og man vilde næsten med en eneste plade kunne bygge op hele høiden. Hvis disse fortræffelige stene laa sydligere paa kysten, vilde de ikke ligge unyttet. Glimmerskiferen, som omgiver denne kvarts, inde- holder en uhyre mængde røde granater og desuden en mængde saakaldte tyter, som da de er fastere end glimmeren i grund- massen, staar frem paa overfladen. Tyterne bestaar af en fin- kornet blanding af hvide talkblade, rød, drøi granat og hvid feld- spat og giver ikke sjelden det hele et besynderligt udseende.» Porsangernesets kvarts vedvarer efter dr. ReusCh ind igjennem fjorden næsten til Repvaag. “ Strandbredderne og øerne i den midterste del af Porsanger- fjorden bestaar væsentlig af dolomit. Forøvrigt forekommer ved Porsangerfjorden hvid sandsten, finkornede gneisagtige bergarter O. S. V. Ved Porsangerfjordens bund forekommer grundfjeldlag med den krystallinske udvikling, som pleier at høre hjemme i grund- fjeldets ældste afdeling. Saadant grundfje1d forekommer ogsaa i syd for Skoganvarre. Laksefjorden er ligesom Porsangerfjorden omgivet af berg- arter, der tilhører den yngre formation. Nordkyn bestaar af lag af kvartsskifere.
