Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/140

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

NATURLIG BESKAFFENHED. I 27 Der ligger vistnok evig is omtrent overalt i Koutokeino paa de noget høiere liggende steder, og hvor skogen er tynd, med- deler amtsagronomen. Ved nedsætningen af telegrafstolper i Porsangerfjorden fandtes tæle i jorden hele aaret rundt, og det samme var tilfælde i Næsseby. Dr. H. Reusch omtaler myrstrækninger i vest for Nyborg i Næsseby med eiendommelige tuer indtil 3–4 m. høie. Fra denne størrelse er der overgange indtil ganske smaa tuer. 0.5 m. under deres ove1–flade er der evig tæle. I den fugtige myr omkring dem er der ingen is. De opragende hauge er tørre og bestaar af for- raadnet mose, der er en meget slet varmeleder. Øverst er den sorte mosejord ufuldkomment dækket med lav og kerkling. Den er her gjerne furet af grunde revner. Paa haugenes sider ned mod myren er der en rigeligere plantevekst med birkeris, blaa- bær1yng og multeplanter. Myren er mosemyr tildels med vand- pytter. Stargræs og myruld vokser paa den. Ogsaa i andre myrstrækninger ved den indre del af Varanger- fjorden er der stadig is, saaledes i en myr ved Hammernes, nær Bergeby. I en tue O.5 m. høi vest for Karasjok fandt dr. Reusch frossen sort opsmuldret træ og mose og en del ren is, der antoges at holde sig hele aaret. Paa Karasjok kirkegaard er jordsmonet sand, og her tør grun- den op om sommeren. Sandet og gruset, hvor man til en dybde af 8 m. har vasket guld ved elven Sargijok, er heller ikke frossen i august. Isen holder sig i tuer paa myrer, idet den smuldrende mose er en daarlig varmeleder. Paa Karasjok kirkegaard er det besværlig-t at kaste op gravene om vinteren, og om høsten graver man derfor en stor grav, hvori ligene sættes ned om vinteren. De bliver snart stivfrosne, og naar man om vaaren kaster fællesgraven til, kan det hænde, at ligene er frosne. Indtil ti aar efter har man fundet gamle lig frosne og ufortærede.

Þ.

GeoIogi. Det faste fjeId. Finmarkens geologi er ikke ordentlig ud- redet. Arealet er stort, over 48 O00 km.9; kun en del af amtet er nøiagtig kartlagt, færdselsveiene er besværlige, og undersøgel- serne kostbare; over store strækninger i det indre er det faste fjeld bedækket af aur og mose, og selve fjeldbygningen er, som