126 F1NMARKENS Au-r. H. o. h. i terrænet, hvor sneen først gik væk i midten af juli, frembød den 27de august 1884 en fuldstændig foraars- vegetation af alpeplanter .......... 5 Sletfjeldet mellem Køifjordvatn og Ivarsfjorden, den 28de august 1877, flere sneflekker ......... 216 Nordvaranger. Kiberg ret op for bopladsene, et sneleie . . 45 Kibergelven nær sjøen‘i e1vebakken, et sneleie ..... 21 Ret op for Langbunes, den 25de august 1885, en snefonn i en steil sydlig bakke ........... 68 Sydvaranger. Nordenden af Skogerøen, den 12te august 1877, en netop optøet sneflek nedenfor en mod nord vendende fjeldvæg ......... – ....... 44 Fjeldet Bæljek, den 15de august 1877, en netop optøet sneflek ..... . ........... 336 Det tør vel siges, at grændsen for overliggende snefonner, for altid snedækket land og for de høider, i hvilke bræer dannes, stiger i Finmarken fra havet og indover, og det især af tre grunde: først fordi sommeren er kold ved kysten, forholdsvis varmere inde i landet, dernæst fordi nedbøreu, som senere om- talt, vistnok er meget betydeligere ved de høie fjelde ved kysten end inde i landet, og endelig fordi det forrevne og af dybe dale gjennemskaarne land tillader sne at samle sig op i forsænkninger i masse, og det paa steder, hvortil solens straaler k1m i kort tid finder vei. Evig tæle ij01“de11. Keilhau omtaler fra Talvik i 1828, at der var «en myr ikke langt fra præstegaarden, som aldrig skal tine ganske op, men som sagdes endog efter de varmeste somre i en vis dybde altid at bevare nogen is. Dette er imidlertid et ganske loka1t forhold, som ikke tilveiebringer nogen overens- stemmelse mellem Finmarken og det bundfrosne Sibirien. Tegn til en saadan tæle som i Sibirien fandt jeg ikke engang paa SpitZberge11 » . Saadan evig tæle er imidlertid ikke saa sjelden, som Keilhau antager, og der tør være større strækninger, hvor den er al- mindelig. Fra Koutokeino oplyser saaledes amtsagronom Nielsen, at næsten alle de store og smaa myrer bestaar kun af et tyndt, uforraadnet moselag ovenpaa u11dergrunden, og hvor de et enkelt sted er af en nogenlunde dybde, er der is i ca. 50 cm.s afstand fra overfladen. I en ganske tør sandmel paa solsiden i Koutokeino fandt han is 1.5 m. fra overfladen.
